Det hele begyndte med, at en fotograf opdagede Sofia Vergaras fine kurver på en strand i Columbia, og siden har karrieren for den sydamerikanske model bare gået op og op.
Hun kom til USA i slutningen af halvfemserne som både model og som vært på en spansk TV-kanal, men siden er det gået stærkt, og det helt store gennembrud kom med rollen i hitserien "Modern Family".
Den store succes betyder, at Vergara ifølge celebritynetworth.com har 680 millioner kroner på bankbogen, og der går 1,3 millioner kroner ind på kontoen, hver gang et nyt afsnit kører over skærmen.
Derudover er Sofia Vergara ansigt for pengestærke selskaber som Pepsi, Covergirl, State Farm og Kmart.
Se Sofia Vergaras afslørende selfie
Skærmsuccesen har indtil videre både gjort hende til en af de bedst betalte stjerner på amerikansk TV, og hun er blevet nomineret til fire Golden Globe Awards, fire Primetime Emmy Awards og syv Screen Actors Guild Awards.