Bobbi Kristinas kæreste bryder tavshed
Der skulle gå næsten en måned, før Nick Gordon - der i sin tid blev adopteret af Whitney Houston og siden begyndte at komme sammen med hendes datter - udtalte sig på Twitter efter Bobbi Kristinas død.
Det skriver usmagazine.com.
- Jeg kigger nogle gange på billeder af os sammen, det får mig til at smile, andre gange til at græde. Jeg er så lykkelig/velsignet over, at jeg havde @REALbkBrown (Bobbis twitter. red) i mit liv. Jeg vil altid og for evigt elske dig, skrev Gordon i mandags på sin Twitter-profil.
Bobbi Kristina Brown blev fundet livløs i et badekar og lagt i respirator. Den 26. juli gav hun slip på livet og forlod denne verden for at slutte sig til sin mor, der blev fundet død i et badekar nogle år tidligere.
[node:aller-related-content]
Bobbi Kristina blev begravet den 1. august, men Nick Gordon havde ikke lov til at deltage ved begravelsen.
Den unge datter til Whitney Houston blev kun 22 år gammel. Endnu ved man ikke, hvad den egentlige dødsårsag er, men datterens familie har Nick Gordon under mistanke.
Whitney Houston døde i starten af 2012 i en alder af blot 48 år. Der blev fundet spor af kokain i hendes blod ved obduktionen. Houston var startet med at tage stoffer, da hun begyndte at komme sammen med musikeren Bobby Brown.
Mor og datter er begravet ved siden af hinanden i staten Georgia.