Læs også
Nyheder19. august 2015
Spritstiv svigerfar
Vildbassen Oliver Bjerrehuus er ikke stolt over det førstehåndsindtryk, han har givet sin første svigerdatter
(Foto: Kaspar Wenstrup)
Selv om han ikke opfører sig sådan, er den 39-årige vildbasse blevet så voksen, at han nu har fået en svigerdatter.
Oliver Bjerrehuus’ 14-årige søn, Oscar, havde sin kæreste med i sommerhus i Tisvilde, hvor familien netop har holdt to måneders ferie. – Min søn har sgu fået en kæreste. Det er meget, meget sødt. Ingen extensions og ingen makeup. Yes! Hun er meget godkendt, fortæller den hotte svigerfar til SE og HØR.
Kaspar Wenstrup
Oliver Bjerrehuus er far til tre og har sit ældste barn, 14-årige Oscar, med modellen Anna von Lindholm. (Foto: Kaspar Wenstrup) Den charmerende drengerøv har fået et rigtig godt førstehåndsindtryk af den unge, naturlige pige, men han er ikke helt stolt af sin egen fremtoning, første gang han mødte teenagesønnens kærlighed.
– Det var faktisk ret pinligt, første gang jeg mødte hende. Jeg kom hjem med min gode ven fra øvelokalet meget, meget fuld klokken halv fem om morgenen, og så sad hun der og sagde hej. Jeg gad rigtig godt at have været ædru og ikke at have lugtet af sprut, og det er faktisk første gang i mit liv, jeg har haft det sådan. Jeg skal nok stramme lidt op. Læs meget mere sladder i denne uges udgave af SE og HØR, der er på gaden i morgen