Nyheder21. august 2015

Nina Agdals livsstil-tips – med øl

Den lækre, smækre danske model deler ud af sine tips til fitness, mad og de generelle små præmier ved livet, som omhandler en god øl
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nina_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Den danske model Nina Agdal, der nyder stor succes specielt i USA, har i forbindelse med et nyt interview snakket om sin livsstil. Så hvis du kunne tænke dig en figur som den blonde model, er det en god idé at læse med her. Og bare rolig, det er langt fra træls helsekost det hele!

I et interview med The Coveteur lyder hendes indledende, overordnede livstip da også som noget, vi alle kan nikke anerkendende til:

- Velvære handler for mig om at være glad indeni og udenpå. Hvis du behandler din krop godt, føler du dig mere glad, sundere og stærkere, som også vil komme til udtryk på ydersiden, siger Nina Agdal til The Coveteur.

Men hvordan sikrer man sig så lige den korrekte, sunde tilværelse á la den 23-årige Agdal? SE og HØR har komprimeret de vigtigste pointer i interviewet for dig, så du kan læse dem på vejen.

Mental sundhed: For Nina har det aldrig handlet om et tal på en eller skala, såsom en IQ-Test, og i sin nuværende unge alder siger hun, at hun stadig er ved at finde ud af, hvem hun er. Om træningen kan det opsummeres sådan her:

- Jeg elsker at træne, men det handler alt sammen om balance. Enhver burde gøre, hvad der gør dem og deres kroppe glade, siger Nina Agdal, der også elsker at sove længe.

At rejse: - Når jeg rejser et nyt sted hen, kan jeg godt lide at tage en løbetur rundt i byen eller finde et lokalt fitnesscenter. Det er en god måde at lære et nyt sted at kende på, fordi alle steder har hver sin specielle stemning, forklarer Agdal, der også anbefaler, at man pakker rigeligt med snacks til flyveturen.

Skønhed: - Jeg tror på, at mit velvære og sunde livsstil helt sikkert påvirker min skønhed. Når du spiser sundt og træner, så tror jeg på, at det påvirker din hud på en naturlig måde, siger Nina, der også siger, at hun ikke bruger særlig mange skønhedsprodukter.

Spisevaner: Her siger hun mange ting om vand, kaffe og vitaminer, men det vigtigste punkt er faktisk de retter, som hun har nemmest ved at lave:

- Jeg kan nemt lige bikse en omelet sammen med grøntsager som broccoli, asparges, peberfrugter, chiliflager og parmesanost. Ellers er det bare lige en steak med en blandet salat, siger Nina om de to retter, som hun selv kalder nemme og bare er noget, hun lige laver til sig selv. Ellers er hun også glad for en god burger, lidt bearnaise-sovs og en iskold øl.

Træning: Selvfølgelig træner den smukke Agdal som så mange andre modeller, men hun har faktisk en specifik sport, som du nok ikke lige havde gættet dig til, var noget for hende.

- Golf hjælper mig med at bevare koncentrationen, fordi det hjælper dig med at fokusere på én ting: ramme bolden. Det gør jeg så ofte, jeg kan. Du får også mulighed for at se naturen, når du spiller på banen, hvilket også er virkelig fedt.

Til slut har hun lige et godt tip til dig, der ønsker en forandring på kroppen og leve sundere.

- Sæt nogle mål, som er mulige at opnå. Begynd at skrive dagbog, tag billeder hver dag af dig selv i spejlet for at se forandringen, men tag det ikke for seriøst. Gør det for dig selv og ikke nogen anden! Siger Nina Agdal afslutningsvis.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold