Nyheder23. august 2015
Lars Brygmann køber nyt feriehus
Skuespilleren Lars Brygmann er nu klar til at holde fri i kendismagnet-byen Vejby.

At gå en tur igennem postnummer 3210 Vejby svarer til at tænde for fjernsynet.
Det vrimler med kendte mennesker i det nordsjællandske sommerhusområde: skuespillere, politikere, TV-værter, sportsstjerner, musikere og folk fra modeverdenen.
Senest har skuespilleren Lars Brygmann fundet vej til Vejby i Nordsjælland.
[node:aller-related-content]
Sammen med sin kone, programredaktør Katrine Salomon, har den 58-årige skuespiller købt et 41 kvadratmeter lille sommerhus - 300 meter fra stranden.
Parret har betalt 1.045.000 kroner for nyerhvervelsen.

Sommerhuset ligger 300 meter fra stranden. (Foto: All Over)

Katrine Salomon, ars Brygmann og børnene Fernanda og Carlo kan se frem til gode stunder i sommerhuset. (Foto: All Over)