Bent Mejding: Tvang kæreste til ulovlig abort
Den 75-årige skuespiller Bent Mejding fik sin seksuelle debut som 16-årig med sin et år ældre kæreste Ulla Johansen. Debuten er dog langt fra lykkelig og endte i stedet med en uønsket graviditet. Det afslører skuespilleren i sin nye erindringsbog "Bent Mejding - Mit liv som papegøje".
- Gravid! En helt ubegrivelig rædsel greb mig. Den første tanke, der jog igennem mig, var: Hvad vil mine forældre sige? skriver han i bogen.
Læs også: Sarah Louise: Spontant abort
Bent Mejding fik derfor fat i en doktor, der for 500 kroner ville ordne det hele.
- Jeg tiggede ham om at hjælpe os. Vi var alt for unge. Jeg kunne ikke se nogen vej ud. Han spurgte om min forlovede også ville have en abort - det svarede jeg ja til. Jeg vidste det var løgn, indrømmer Bent Mejding i bogen.
Læs også: Peter: Aborten ødelagde vores sexliv
Kort efter aborterede kæresten en lille dreng, og i årene efter blev Bent Mejding forfulgt af minderne, hver gang han lukkede øjnene.
I erindringbogen fortæller den store skuespiller også ærligt, hvordan han svigtede sine børn og sin første hustru for at finde sammen med sin nuværende kone gennem 29 år - skuespillerkollegaen Susse Wold.
Læs også: Susse vender tilbage