Reality28. august 2015

Didde: Jeg er ramt af 40 års krise

Bryggen-baben er forvirret over, i hvilken retning hendes liv skal gå, efter hun er blevet single i Jylland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/didde_fra_bryggen_foto_thomas_0.jpg
 Thomas Laursen

Når vi mødte Didde i "Familien fra Bryggen" var hun som oftest et stort smil. Men nu er smilet blevet lidt mindre hos den kønne pige.

- Jeg tror godt, man kan kaldet det den store 40 års krise. Jeg må indrømme at det ikke er så sjovt for mig lige nu, fortæller Didde til SE og HØR.

Hun flyttede sidste år til Vojens i Jylland, efter hun havde mødt kæresten René som boede i Sønderjylland. Det forhold gik dog i stykker i foråret, og selvom eks-parret stadig er venner, så har det fået Didde til at tænke over fremtiden.

- Jeg tror, krisen har noget at gøre med, at jeg ikke har fået børn, og jeg er ikke blevet gift, og nu sidder jeg i Jylland. Det er en helt anden sag at flytte til Jylland med en kæreste og så at bo i Jylland helt alene.

- Jeg ved ikke om jeg vil have børn, jeg ved ikke en skid udover, at jeg er herovre i Jylland og har en lejlighed her. Alle de ting farer rundt oppe i hovedet på mig, fortæller Didde.

Men selvom hun synes, at livet har været sjovere, så tror hun dog ikke, at hun vender tilbage til Bryggen.

- Jeg regner ikke med at jeg tager tilbage til bryggen. Jeg har et super fedt arbejder herovre. Jeg arbejder for Kolding Kommune på en genbrugsplads. Jeg holder øje med at folk putter de rigtige ting i containere og køre store maskiner. Jeg elsker det og jeg elsker mine kollegaer og mine chefer, jeg har det som blommen i et æg herovre, jubler Didde, som heldigvis også har opture i hverdagen.

Og så har hun forhåbninger om, at humøret snart bliver opadgående igen.

- Jeg fylder snart 41 år, så håber jeg, det bliver bedre, griner Didde, som heldigvis ikke helt har mistet sit gode humør.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold