Gæt hvilket superligehold prins Joachim hepper på
Det er ikke altid, at kongehuset vil fortælle om, hvem de holder med og hvad de ser i fjernsynet. Men i et større interview i EUROMAN taler prins Joachim ud om lidt af hvert. Og her løfter han også sløret for, hvem det er, som han hepper på, når der er fodbold i fjernsynet.
- Jeg holder med AaB. Det hænger sammen med, at jeg gjorde tjeneste i nærheden af Aalborg, og AaB havde noget friskt spil og et fantastisk hjemmepublikum, roser prinsen den nordjyske klub og de nordjyske fans.
Det er dog ikke kun i Danmark, at han klapper, når det rigtig hold skyder bolden i kassen.
- Jeg har en favorit i hver af de store fodboldligaer. Liverpool i England. Jeg hælder mest til Real i Spanien, selvom jeg har det meget svært med Ronaldo. Jeg havde det også svært med Beckham. I Italien er det Fiorentina, og jeg kan godt lide den gamle dame "(Juventus, red.) i Tyskland HSV. I Frankrig taler alle om PSG, men det er for meget en købt succes lige som Chelsea og Manchester City, så jeg holder med Toulouse fra vores lokalområde, som godt nok ikke gør meget væsen af sig, siger Joachim til EUROMAN.
Kronprinsen har tidligere udtalt, at det er AGF, han hepper på i Superligaen.
[node:aller-related-content]