Jes Dorph: Derfor holder jeg pause nu
Det kom som et chok for de fleste, da Jes Dorph-Petersen tidligere i dag meldte ud, at han holder pause fra skærmen.
Han var netop vendt tilbage til TV 2, hvor han havde fået job på et af TV 2s flagskibe, Go’ morgen Danmark. Men allerede nu må danskere undvære den garvede journalist. Årsagen afslørede Jes Dorph-Petersen selv i en pressemeddelelse, som blev sendt ud lidt over middag onsdag.
- Jeg har i perioder haft et for stort alkoholforbrug. Af hensyn til min familie, mit job og mig selv er det derfor nu nødvendigt, at jeg tager en pause og tager imod behandling for at blive helt rask.
- Jeg er selvfølgelig ked af timingen, for jeg var rigtigt glad for at være kommet godt i gang på ’Go’ aften Danmark’, men lige nu gælder det om at blive fit for fight, siger Jes Dorph-Petersen i pressemeddelelsen og tilføjer:
Jes Dorph i sorg: Min mor er død
- Jeg beder om forståelse for, at jeg ud over denne meddelelse ingen kommentarer har, eftersom ro og fokus på opgaven er afgørende vigtigt for mig lige nu. Jeg beder også pressen om at lade min familie være i fred.
Jes Dorph-Petersen afslørede allerede i 2013, at han kæmpede mod indre dæmoner og en for stor hang til alkohol. Det skete i hans biografi 'Dorph - Historier fra den anden side'. Til P3 forklarede han dengang således om sin ærlige biografi:
- Det bliver også en bog om de mørkere sider, som jeg har været igennem i mit ellers lyse liv. De mørke sider skal med i bogen, fordi det er unfair kun at fortælle om, at det var sjovt, at vi vandt EM i 1992, eller at det var sjovt at møde en eller anden kendt mand. Men at jeg har haft en depression og har kunne stoppe et misbrug, er jeg ikke spor flov over, forklarede han dengang til P3 ifølge bt.dk.
Han afslørede på samme tid, at misbruget var alkohol.
- Misbrug er det korte ord for, at der var nogle alarmklokker, der ringede om at jeg skulle passe på med at drikke for meget alkohol. Jeg fandt ud af, at jeg kom til at tage et eller to glas rødvin for meget, og at jeg kom til at indrette mine dage efter at få et glas rødvin, fortalte Jes Dorph-Petersen til P3.
Vind Jes Dorph-Petersens selvbiografi ” Dorph – Historier fra den anden side”
Bogen handler især om glad gadedreng, som elsker fodbold, fester og ballade, det underholdende og folkelige. Men også om den modstand et menneske kan rumme. Bogen er en fortælling om fædre, mødre og sønner. Om kærlighed og skilsmisse, ensomhed og misbrug, lavt selvværd og om den depression, som ramte Jes Dorph-Petersen en aften i 2011 og blev vendepunktet i hans liv.
Svar rigtigt på spørgsmålet herunder – så deltager du i konkurrencen, der løber indtil den 10. september kl. 12.