Hollywood8. september 2015

Sure new yorkere: Hvad laver Bieber her?

Justin Bieber blev ikke pænt modtaget på natklub i Det Store Æble
https://imgix.seoghoer.dk/media/55ced8121c9943c3aad5d678404c1aa8.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Det faldt helt til jorden, da Justin Bieber forleden optrådte på en natklub i New York City.

Bieber, 21, skulle således have være grand surprise til rapperen Travis Scotts releaseparty for sit nye album på klubben, Up & Down, i downtown Manhattan, torsdag aften. Men spioner på stedet afslører nu over for Page Six i avisen New York Post, at projektet faldt helt til jorden.

- Folk var ikke specielt oppe at køre. De fleste sagde: Hvad laver Justin Bieber dog her? Det var Travis, der sørgede for festen, siger en kilde til avisen.

Bieber sang med på Scotts kommende single, 'Maria, I'm drunk."

Bieber performede desuden tre sange på stedets nederste scene og ligeledes på den øverste senere på natten. New yorkere er dog notorisk kendte for ikke at komme op at køre over kendte, som man ellers kender det fra de fleste andre amerikanskere byer. I New York kan de kendte som regel på i fred på gaden uden at frygte horder af fans eller paparazzi.

Med til festen var desuden Kendell Jenner.

Sponsoreret indhold