Irina Babenko om barnedåb: Det er ikke nemt
Irina Babenko skriver i et nyt blogindlæg, hvad temaet kommer til at blive for datteren Allessias kommende barnedåb sammen med andre mere specifikke detaljer, og hvad der var svært at få på plads.
- Nu bliver det i november i Grundtvigs Kirke og vi glæder os, skriver Irina i sit nyeste indlæg og fortsætter:
- Temaet er i lyserøde- og mintfarver, altså i pastelfarver… med muffins, pom poms og den slags ting.
Egentlig var det planen, at lille Allessia, som hun har fået sammen med kæresten Morten Brangstrup, skulle døbes, inden hun blev et halvt år gammel. Men det gik desværre ikke helt efter planen, da Allessia er født i april, og dåben først er til november.
Mange ting skulle passe sammen, før Irina ville blive tilfreds med afviklingen af barnedåben.
- Det var ikke så nemt at få det planlagt mht. dato og lokale og kirke – det blev lige rykket et par 10 gange. Det er ret vigtigt for mig at få mine forældre med, og min far arbejder på et hospital i Norge for tiden, og er nærmest ikke i DK, så det var ikke en nem opgave, at få det hele til at passe sammen, for jeg VIL bare have alle dem vi inviterer kan komme, som hun forklarer i sit indlæg.
Irina Babenko: Her er 10 tricks som mor!
Planen var også, at Allessia skulle døbes i en kjole fra kærestens side af familien, men den idé er også gået i vasken, da datteren allerede er blevet for stor til den.
Heldigvis har Irina da fundet en anden kjole, og hun glæder sig meget til at se, hvordan Allessia reagerer på hele dåben.