Hollywood10. september 2015

Johnny Depp: Helt brændt af i skærmen

Onsdagen bød på rekordtemperaturer i Hollywood, og det gik ud over skuespilleren Johnny Depp.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/johnny_depp_aop.jpg

LOS ANGELES/SE og HØR: 108 grader fahrenheit lyder ret varmt. Det er det bestemt også, for det er præcist 43 grader celcius. Forestil dig så at stå på et tag af en høj bygning. Helt uden skygge og uden den mindste brise.

Det var scenen onsdag, da Johnny Depp pludselig skiftede sit metier, skuespillerfaget, ud med musikerfaget i Los Angeles. Depp, 52, gav overraskende koncert på taget af talkshow-værten Jimmy Kimmels bygning i Hollywood lige over for der, hvor Oscar-festen afholdes om vinteren.

Ingen havde forudset at onsdag skulle blive årets varmeste dag i L.A., selvom september normalt er årets varmeste måned i stjernernes by. Producere og ansatte kæmpede for at køle taget ned med ventilatorer og vandsprays.

Johnny Depp er medlem af bandet Hollywood Vampires, og de andre medlemmer er Alice Cooper, Duff McKagan, Joe Perry og Matt Sorum.

Koncerten gik dog efter planen, og umiddelbart efte blev Depp og de andre kølet af i Jimmy Kimmel's studier. Hvor der kun er 16 grader varmt. Det lyder lidt mere behageligt.

Sponsoreret indhold