Kendte11. september 2015

Legede med lille flygtning: Nu vil kvinderne have denne betjent

Et billede af en dansk betjent, der får en syrisk flygtninge-pige til at grine, har på blot et døgn fået nettet til at koge – og det er specielt kvinderne, der er vilde i varme. – Ham vil jeg giftes med, lyder det blandt andet

Lækker politimand hyldes

De seneste dage har vi set hundredvis af billeder af syriske flygtninge, der krydser den danske grænse i håbet om et bedre liv. Vi har set billeder af grædende mænd, kvinder og børn – og billeder af danskere, der har spyttet på dem.

Men særligt ét billede har det sidste døgn fået smilene frem – og ikke blot herhjemme, men over hele verdenen. Og billedet har tilmed gjort tusindvis af kvinder verden over bløde i knæene.

Billedet er dette. Det viser en dansk betjent, der leger med en syrisk flygtning under en af pauserne på vandringen på motorvejen ved Padborg. Her får betjenten flere gange den lille pige til at grine og glemme alt om den krig og det kaos, hun er flygtet fra.

https://imgix.seoghoer.dk/20150911-101126-2-2.jpg
 scanpix

Det er dette billede, der har gjort kvinder verden ovre bløde i knæene. Se endnu flere billeder øverst i denne artikel. Foto: Scanpix

Men det er ikke blot på grund af hans omsorgsfulde væsen, at den danske betjent lige nu hyldes.

Næh... kvinder over hele verden har det seneste døgn hyldet hans udseende, kaldt ham ”drønlækker” og proklameret, at de vil giftes med ham. Og det kan vi sådan set godt forstå – for han er dælme også dejlig at se på!

Det hele begyndte, da Jyllands-Posten lagde billedet af politimanden på sin Facebook-side. Men sidenhen gik billedet viralt, og historien om den lækre og gode betjent fandt vej til nyhedssites over hele verdenen. Alene på billedtjenesten imgur.com er blevet set af mere end 1,2 millioner brugere.

https://imgix.seoghoer.dk/syrisk.jpg
 Facebook

Det væltede ind med tilbud om dates til den lækre betjent, efter at Jyllands-Posten lagde billedet på sin Facebook-side. Foto: Facebook

Betjenten hedder Lars Pape Møller, og han er klar over, at han det sidste døgn er blevet et hit over det meste af verden. Han har dog valgt ikke at udtale sig, men siger ifølge mx.dk, at det hele er lidt overvældende.

Vi kan måske tilføje, at Lars Pape Møller (desværre) er gift, Det var nemlig hans vielsesring, som han brugte, da han legede med den lille pige.

Du kan se flere billeder af betjenten og den syriske pige øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold