Kendte16. september 2015

På tide? Facebook indfører ”Synes IKKE godt om”-knap

Millioner af brugere har længe efterlyst den – og nu ser det langt om længe ud til, at Facebook indfører en såkaldt ”Synes ikke godt om”-knap
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.4416092a.jpg
 Foto: All Over Press

Du kender det helt sikkert: Din ven har lige har lige skrevet på Facebook, at han ikke kom ind på drømmestudiet, og din veninde har lige lavet en opdatering om, at hendes elskede cykel er blevet

Du vil gerne lige fortælle dine venner, at du føler med dem – men har måske ikke mod eller tid eller energi til at flette den helt store tekst sammen.

I stedet ville du bare gerne sende en ”Synes ikke godt om”-knap – men det er som bekendt ikke muligt.

Hvert fald ikke helt endnu.

For nu forventer det sociale medie nemlig at indføre den såkaldte ”Synes ikke godt om”-knap, efter at millioner af brugere i lang tid har efterlyst den.

- Jeg tror, at folk har efterlyst denne her knap i årevis. I dag er en særlig dag, for i dag er nemlig dagen, hvor jeg kan fortælle, at vi arbejder på at lancere den, fortalte Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg under en nyligt afholdt konference fra firmaets hovedkontor i Sunnyvale, Californien.

Det skriver det britiske medie Daily Mail.

Mark Zuckerberg, der opfandt det sociale medie tilbage i 2004, fortalte også, hvorfor han har været tilbageholdende med at udvikle ”Synes ikke godt om”-knappen til Facebook, selvom millioner af brugere ofte har efterlyst den.

Han frygtede simpelthen, at Facebook-brugerne ville ende med at bruge knappen forkert, så knappen blev et værktøj til at nedgøre folks opdateringer – frem for at blive brugt som en måde at vise for eksempel empati.

- Og det er ikke noget, vi skal opildne til. Vi ønsker ikke, at Facebook bliver et forum, hvor folk kan nedgøre folks opdateringer, sagde Mark Zuckerberg under pressekonferencen, der blev afholdt 15. september.

Facebook ved dog endnu ikke, hvornår ”Synes ikke godt om”-knappen bliver en realitet, men Mark Zuckerberg afslørede til pressemødet, at knappen snart vil blive testet på en lille gruppe forsøgspersoner.

- Vi må finde ud af, hvordan vi skal gøre det, så knappen ender med at blive noget godt og ikke noget dårligt, udtalte Mark Zuckerberg og afslørede, at Facebooks hovedkvarter har arbejdet med ideen siden 2010 – men at den altså ikke har ført ideen ud i livet af frygt for, at knappen ville blive misbrugt, og at den derfor ville gøre mere skade end gavn.

Det er nemlig meningen, at den skal hjælpe brugerne med at udtrykke ”empati”, fortalte Mark Zuckerberg:

- Hvis du deler noget, der er trist – for eksempel en flygtningekrise eller at du har mistet et familiemedlem – så er det sjældent komfortabelt at ”like” den post. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi giver folk flere muligheder end blot at ”like” kommentaren, sagde han under det nyligt afholdte pressemøde.

Indtil videre er det dog muligt at anvende en ”Synes ikke godt om”-figur i Facebooks Messenger.

Sponsoreret indhold