Kendte kvinder udstiller deres skønhedsfejl
Langt de fleste, ser en række skønhedsfejl når de kigger sig i spejlet. Det kan være en topmave, appelsinhud, ar eller andre uperfektheder.
Det samme gælder for en række kendte kvinder. I stedet for at gemme deres uperfektheder langt væk, viser de dem nu frit frem på instagram under hashtagget #smuksomjeger.
Det er sangerinden Stine Bramsen, der har startet det hele. Hun har selv i mange år været ked af sine stritøre, og blev som lille drillet med dem.
- Men med alderen har jeg lært at holde af dem som en del af de særheder, der gør mig unik. Husk skønhed er mange ting og især en følelse, skrev Stine Bramsen på Instagram for fem dage siden, og opfordrede andre til at tage et billede af deres "fejl".
A photo posted by stinebramsen (@stinebramsen) on
Sep 10, 2015 at 10:49pm PDT
Det har mange kvinder gjort. Og også en række kendte kvinder er hoppet med på bølgen. De står frem og fortæller, hvad ved deres krop, de har haft det svært med.
TV-værten Lisbeth Østergaard, der er kendt for sit flotte smil, afslører, at netop hendes tænder er noget, hun har været ked af.
- Det er ikke nogen hemmelighed at mine bisser ikke er de mindst i landet. Det drillede mig lidt da jeg var yngre. Men idag har jeg det fint med dem, hvilket er heldigt , da jeg ret ofte griner med det meste af ansigtet og munden på vid gab, skriver Lisbeth Østergaard.Galleri: Modige Lisbeth Østergaard
- Mine lillefingre er skæve - sådan er det - den er den jeg er - for mig er de perfekte. Tak til @stinebramsen for at sætte fokus på at vi alle er smukke som vi er, fejl eller ej. Husk det er dine fejl, der fuldender dig, der gør dig til den du er - nemlig perfekt !, skriver Christiane Schaumburg-Müller. Også skønne Lene Nystrøm er med ombord. Hun skriver, at hun længe har været ked af sine ben, som hun ville ønske var længere og tyndere. - Men i dag elsker jeg dem. De holder mig oppe, og tager mig hen, hvor jeg vil. De passer så fint til resten af min krop, og nu jeg viser dem frem i alt det tøj, jeg aldrig ville gå med førhen, skriver Lene Nystrøm.
Galleri: Lene Nystrøm fylder 40
Får skønhedstips af farmand
A photo posted by Neel Rønholt (@neelronholt) on