Nyheder21. september 2015

Nikita Klæstrup: Sådan scorer du mig på Tinder

Det er ingen nyhed, at den labre politiker Nikita Klæstrup er at finde på score-appen Tinder. Nu løfter hun sløret for, hvilke faldgruber du skal undgå, hvis du gerne vil swipes til den rigtige side af hende og beholde hende som match
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nikita_klaestrup_-_kaspar_wenstrup_-_web1_2.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Man kan lidt kalde det en omvendt guide til, hvordan du kan øge dine chancer for at komme på date med den flotte politiker Nikita Klæstrup. Hun har nemlig i et nyt indlæg på sin blog beskrevet, hvilke slags fyre hun hurtigt swiper til venstre = ikke gider matches med, og hvad du kan gøre for at blive un-matchet af hende igen.

Klæstrup opridser en masse – angiveligt ukomplet – række af ting, som kan gøre, at du ende i den forkerte bunke på Nikitas Tinder-profil.

Som en lille service har vi samlet de ting i punktform, så du kan krydse af, hvad du IKKE skal gøre, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at få mange søde beskeder fra Liberal Alliance-silden.

1) Hvis du bruger et billede fra en bytur af dig selv med en stor flaske sprut til at promovere dig selv. Hun kalder det ynkeligt og desperat.

2) Drop gruppebilledet. Specielt, hvis du kun bruger gruppebilleder på din profil. Du er givetvis den grimme af dine venner, mener Klæstrup.

3) Billeder af dig, hvor man ikke kan se dig godt nok. Det er et no go for Nikita.

4) Bruger du et eftertænksomt billede af dig selv med en guitar, så virker det ikke på Nikita. Få det væk.

5) Er du over 30 år, kan du godt glemme om at komme på date med Nikita Klæstrup. Er du på Tinder og over 30 år, er det noget galt med dig, synes Klæstrup.

6) Smid også billeder med vandmærke fra skolefotografen væk. Respekter fotografens ophavsret. Desuden gider hun ikke ses med personer, der stadig går i gymnasiet.

7) Nikita gider dig heller ikke, hvis du stiller krav til et muligt match i din beskrivelse. Det er ikke hendes arbejde at opfylde dine Tinder-krav.

Selv hvis du ender med et fint match med smukke Klæstrup, skal du IKKE gøre følgende:

1) Blære dig med din ’fangst’ på de sociale medier.

2) Blive irriteret over, at hun er for lang tid om at svare (hun har også andet at lave).

3) Bruge blinke-smileys for meget. Hun vil bare tro, at du har tics eller har noget i øjnene.

4) (Den her burde næste give sig selv, men) spørge, om hun vil se billeder af din tissetrold.

Sponsoreret indhold