Hollywood21. september 2015

Rihanna vil ikke optræde med Taylor Swift

Den smukke sangerinde fra Barbados vil ikke optræde sammen med kollegaen Taylor Swift, selv hvis hun fik chancen
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/rihannatatoverer2-jpg.jpg
 Foto: All Over

Den kønne sangsild Rihanna forklarer i et af sine sjældne interviews, at hun ville sige nej, hvis hun fik chancen for at optræde sammen med Taylor Swift på hendes nuværende turné.

Til spørgsmålet om, hvad hun ville svare, hvis hun blev tilbud at optræde på Taylor Swifts igangværende turné, svarer hun ifølge NME:

- Jeg tror ikke, jeg ville gøre det, jeg tror simpelthen ikke, det ville give mening.

Og hun fortsætter med at uddybe, hvor forskellene ligger mellem hende og Taylor Swift.

- Jeg føler ikke, at vores brands er de samme. Jeg vil ikke tro, at de passer sammen. Vores publikum er heller ikke det samme. I min optik er hun en rollemodel, det er jeg ikke, siger hun.

Med tanke på de mange nøgenbilleder af Rihanna og hendes hang til fjolletobak kan der måske være noget om den selvindsigt.

I relaterede nyheder kan det nævnes, at hvis du savner nye toner fra ”Bitch Better Have My Money”-stjernen, så er hun i fuld gang med pladen, der skal følge op på hendes ”Unapologetic” fra 2012.

Hun har allerede en yndlingssang på sin kommende skive, som endnu ikke har fået et navn. Mange spekulerer dog i, at den kommer til at hedde ”R8”, da det bliver hendes ottende plade.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold