Hollywood26. september 2015

Kylie Jenner anklaget for at stalke Jaden Smiths veninde

Den kærlighed er ikke altid nem - og Kylie Jenner har måske haft svært ved at håndtere konkurrence.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jaden_kylie.jpg
 All over

Hun er pt. sammen med sin kæreste Tyga, men tidligere har der været rygter om, at der skulle have været en romance mellem Kylie Jenner og Jaden Smith, Will Smiths søn.

Ingen af dem bekræftede dog på noget tidspunkt, at de skulle være et par, men nu er Kylie Jenner anklaget for at have stalket og chikaneret en anden pige, som skulle have været tæt på Jaden Smith.

Det er Mirror, der skriver, at Kylie skulle have chikaneret en pige, der hedder Chelsea Clark, fordi Kylie ville have, at hun skulle holde sig fra Jaden.

Clark skulle have bedt om et polititilhold mod Kylie Jenner, men det blev afvist og sagen skulle i stedet for retten – men ingen mødte op, og nu er der sat en ny dato – den 9. oktober, og så må man se om Chelsea og Kylie dukker op i retten der.

Kylie Jenner skulle have sendt en række beskeder til Chelsea, hvor der bl.a. stod: ”Lad min kæreste være, for du kommer aldrig til at blive ligesom mig!”. Kylie skulle også have stalket hende på gaden og sagt, at "der var krig".

Chelsea mener også, at Kylie Jenner måske er skyld i, at Chelsea blev involveret i et trafikuheld.

Jaden Smith er for tiden kæreste med Sarah Snyder, som han hyggede sig med under modeugen i New York, mens Kylie Jenner er sammen med rapperen Tyga.

Sponsoreret indhold