Hollywood8. oktober 2015

Husker du 'onkel Jessie'? Nu er han sigtet for narkokørsel

'Hænderne Fulde'-stjernen er kommet i problemer med ordensmagten.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/john-stamos.jpg
 All Over Press

LOS ANGELES/SE og HØR: Kan du huske 'onkel Jessie' fra 1990er-serien 'Hænderne Fulde'?

Nu er skuespilleren John Stamos, 52, anklaget for at have været påvirket af det narkotiske stof, 'GHB', da han i juni blev stoppet af LAPD, da han kørte irrationelt rundt i Beverly Hills. Anklagemyndigheden har fået resultatet af blodprøven, og det viser sig altså, at 'GHB' blev fundet.

Stoffet kaldes populært 'liquid ecstasy', og bliver tit brug til raves og på natklubber. Det er dog et helt andet stof, og hvis man blander det med alkohol, kan det være decideret livsfarligt.

En kilde fortæller sladdersitet, TMZ, at Stamos tog stoffet for at blive slank, og at det ikke var et rusmiddel for ham. Uanset hvad formålet var, bliver 'onkel Jessie' nu sigtet for at køre i pårvirket tilstand.

'Hænderne Fulde' (Full House, red.) var en af slutfirserne og starthalvfemsernes allerstørste komedieserier. I Danmark blev den sendt på den hedengangne 'TV Danmark', og 'Kanal København'. Det var i den, at hele verden kom på fornavn med Mary Kate og Ashley Olsen, der spillede Michelle Tanner.

En af seriens andre skuespillere, Jodie Sweetin, fik et årelangt meth-misbrug efter seriens afslutning og skrev efterfølgende bog om sit liv og misbrug med titlen 'Unsweetened'.

Sponsoreret indhold