Klamt! Lasse Rimmer overtisset af hjemløs
Lasse Rimmer er træt af pis - helt bogstavligt talt. Natten til lørdag lagde standupkomikeren og radioværten en række vrede tweets op, efter at han var blevet tisset på af en hjemløs mand ved Nørreport Station.
På trappen ned til togperronerne undrede Rimmer sig over, at det dryppede, men det var desværre ikke vanddråber, men derimod urin.
- På vej ned ad trappen på Nørreport. Jeg forstår, ikke det pludselig støvregner. Opdager, at en ung Hus Forbi-sælger står og pisser over mig, skriver den rødglødende Rimmer.
Lasse Rimmer, der ellers svæver på en lyserød sky for tiden på grund af sit forhold til den 23-årige Line Hoffmeyer, råbte straks efter den tissetrængende avissælger, der dog ikke var synderligt angrende.
- Jeg kalder ham ud for det. "Hvad fanden laver du, din klamme nar!? Ham: "Jeg pisser". Og det fortsætter han så med.
Lasse Rimmer på god fod med ny svigermor
Komikeren, der har spillet syrede karakterer som Pelle Klumpfeber i "Casper og Mandrilaftalen", skriver derfor, at han har købt sin sidste hjemløseavis.
- Det er overhovedet ikke en rimelig reaktion, det ved jeg godt, men jeg har købt mit sidste Hus Forbi, tweeter Rimmer og fortsætter:
Se Lasse Rimmers nye, unge kæreste
- Når du først har stået og pisset på andre og været ligeglad, så er jeg sådan set ligeglad med, hvor nederen dit liv i øvrigt er.
Lasse Rimmer afslutter dog mere fredsommeligt, da han undrer sig over, at han trods alt ikke er mere vred efter den ulækre urin-oplevelse.
Galleri: Nikita Klæstrup kysser med Lasse Rimmer
- Jeg er egentlig overrasket over, at jeg ikke er vredere over at have en anden mands pis i håret. Og på mobilskærmen. Og mit tøj.