Nyheder10. oktober 2015

Tillykke! Mikkel Kessler har fået en datter

Så fik Romeo Kessler en lillesøster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-76248.jpg
 Claus Poulsen

Mesterbokseren Mikkel Kesslers smukke kæreste, Lea Hvidt, fødte den 6. oktober en datter, og dermed er parret nu forældre til to dejlige børn.

De har i forvejen sønnen Romeo, som nu kan kalde sig "storebror".

Familien valgte kun at fortælle de nærmeste om fødslen for at kunne glæde sig over den lille ny og nyde hende i fred og ro, men nu er de klar til at dele den glædelige begivenhed med offentligheden.

Lea Hvidt fortæller selv om familieforøgelsen på sin blog.

- Vi har elsket og nydt at byde lillesøster velkommen i familien de sidste dage på helt hemmelig vis, men nu er vi også klar til at fortælle jer, som måtte være interesseret, at vores lille kærlighedsfrø er ankommet sikkert og lige efter planen:) - Hun er helt perfekt og vi er utrolig stolte af at kunne kalde hende vores. I får her et lille glimt, af noget som er det største i verden for os, skriver Lea Hvidt. Blogindlægget er ledsaget af flere billeder af familien og den lille nyfødte pige, som allerede ser ud til at trives hjemme i Sengeløse, hvor hun er fotograferet 12 timer efter fødslen.
I Sengeløse bor familien på nu fire i et nyopført hus, der blandt andet indeholder biograf, fitnessrum og vinkælder. Se de dejlige billeder af Lea Hvidts og Mikkel Kesslers datter her.

Sponsoreret indhold