Nyheder19. oktober 2015

Melodi Grand Prix-deltager i lesbisk lykke

Nina Kærsgaard fra pigegruppen ”World of girls” delte forleden en række intime billeder med sin kvindelige kæreste, og hun mener, at alle skal stå ved, hvem de er
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nina_2.jpg
 Foto: Martin Høien

Du så måske Nina Kærsgaard i det danske Melodi Grand Prix sidste år, hvor hun udgjorde en fjerdedel af pigegruppen ”World of girls”, som optrådte med sangen ”Summer without you”.

I dag bor Nina i Kolding sammen med kæresten Rikke. Hun fortalte til venner og familie i en alder af 16 år, at hun kun var til piger, og på sin Facebook-profil kunne man forleden se, at Nina delte et intenst kyssebillede med kæresten.

- Det er vigtigt, at man tør stå frem. Jeg er ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Når alle andre lægger billeder på Facebook med deres kærester, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det samme, fortæller den 20-årige sangerinde.

Nina har flere gange været i medierne, men har ikke før nu bekræftet, at hun var lesbisk, og det er der en grund til.

- Det er ikke fordi, at jeg ikke ville fortælle det. Men jeg blev da lidt nervøs for, at det kunne påvirke min karriere som sanger, fordi der jo er folk, som dømmer, forklarer hun til SE og HØR.

Ninas familie og venner tog godt imod Ninas afsløring om, at hun var piger. Men det er langt fra alle, som er lige så heldige som Nina.

- Folk skal hvile i sig selv. Man bliver aldrig glad, hvis du ikke står ved, hvem du er. Uanset hvilken branche du er i, afslutter Nina.

https://imgix.seoghoer.dk/nina_0.jpg
 Foto: Nina Kærsgaard

Sponsoreret indhold