Zac Efron-hashsag får statist fyret
Det er næppe nogen nyhed, at man nogle gange skal passe lidt ekstra på med, hvad man lægger på Instagram - men det kan altså smutte. Det har en statist på filmsettet til efterfølgeren på "Neighbors" måtte sande. Han er nemlig blevet fyret fra sit job, efter han skrev en problematisk billedtekst på det sociale medie.
Statisten, som er unavngivet, gav på Instagram udtryk for, at Zac Efron havde foræret ham en pose hash. Han har delt et billede, hvor han står med en pose med falsk hash, hvilket han da også giver udtryk for i billedteksten. Det var dog ikke nok til at redde statisten, skriver gossipsitet TMZ.
- Tak for hashen, Zac Efron! Forresten, det er altså bare en rekvisit, folkens, lød teksten til billedet, som altså har resulteret i, at statisten har mistet sit job på "Neighbors 2".
Ifølge TMZ skete fyringen, fordi Zac Efron har kæmpet med et stof- og alkoholmisbrug, så selv om statisten tydeligt skrev, at posen ikke indeholdt ægte hash, blev han alligevel straffet for sin insinuering.
Zac Efron afslører sit vildeste sex-sted
Optagelserne til "Neighbors 2" har fundet sted de sidste to måneder.
Synes du, det er fair, at statisten blev fyret for at joke med hash på Instagram?