
Rasmus Tantholdt: Jeg ligger søvnløs

Det er ikke altid lige nemt at være hele Danmarks krigsreporter, fortæller Rasmus Tantholdt i et interview med Alt for Damerne.
I en årrække har han været manden TV2 sender ud til krigshærgede steder i verden, og det kan mærkes, når han møder de hårde skæbner, siger han til damebladet.

- Ja, somme tide ligger jeg søvnløs, siger Tantholdt om situationer, hvor han både agerer som journalist og samtidig forsøger at hjælpe alle de skæbner, han oplever i katastrofeområder.
- Det, der kan sidde i mig, er ikke situationer, der har været farlige for mig. Det, der sidder i mig, er situationer, hvor jeg føler afmagt og frustration over min manglende mulighed for for at gøre noget.
Alligevel er reporteren ikke i tvivl om, at han elsker sit job, og de gode oplevelser ude i i verden, vil han ikke være foruden.

Rasmus Tantholdt: Sætter livet på spil
- Jeg har et indtryk af, at verden er et fantastisk sted. I de 80 lande, jeg har rejst i, kan jeg nærmest ikke nævne et land, hvor jeg ikke synes, at folk er fantastisk søde, hjælpsome og dejlige.