Læs også
Nyheder21. oktober 2015
Video: Simone fra "Klovn Forever" som model
Casper Christensens smukke "datter" elsker at kreere sit eget tøj. Se hende i eget design i videoen øverst
I "Klovn Forever" får hun Frank Hvam gejlet ganske godt op iført en lækker badedragt, men i virkelighedens verden er smukke Simone Colling faktisk mere glad for tøj end den afslørende orange sag afslører i filmen. Faktisk så glad, at hun bruger en stor del af sin tid hos skrædderen Hanne Kohlmets, som efter bedste evne forsøger at lave tøj efter Simones ideer. – Det er det, mit hjerte brænder for lige nu. Hanne og jeg er det helt nye, griner Simone til seoghør.dk.
– Jeg laver tøj til mig selv. Og mest, når jeg undrer mig over, at det ikke findes i forvejen, når det nu er så vildt godt, smiler Simone, som beskriver sin stil sporty og feminin. I videoen øverst kan du høre Simone selv fortælle, og se hende vise det lækre outfit. Du kan også se en lækker billedserie med skuespillerdebutanten i det aktuelle SE og HØR.
Læs også