Marys veninde: Jeg er alkoholiker
Kronprinsesse Marys skandaleveninde indrømmer nu, at hun drikker for meget. Det skriver Ekstra Bladet.
- Der er noget, jeg er nødt til at bekende, og jeg er ikke stolt af det. Jeg er weekenddranker, skriver Amber Petty i en klumme i avisen The Adelaide Advertiser.
Amber Petty er single, og det er en af faktorerne der gør, at hun kommer til at drikke lidt mere end, hun burde.
- Jeg har rundet 30 og burde vide bedre. Men der er altid er en god undskyldning for at feste og drikke lidt for meget. Man kan have haft en stresset uge - være glad eller ked af det - eller måske drikker man blot, fordi man er single og ikke ved, hvad man ellers skal lave, skriver hun.
Amber funderer videre i sin klumme, at det høje alkoholintag simpelthen er blevet en livsstil, fordi hun har drukket meget alkohol igennem mange år.
- Måske er det umådeholdne alkoholindtag simpelt hen blevet en indgroet livsstil for de af os, der har praktiseret det i mange år. Når jeg ligger med mine pandaøjne og tømmermænd lørdag formiddag, undrer jeg mig over, hvordan jeg kan blive ved med at undskylde min opførsel over for mig selv, skriver Amber Petty.