Hollywood26. oktober 2015

Louis Tomlinson danner nyt pigeband

One Direction-sangeren Louis Tomlinson er gået sammen med Simon Cowell om at danne et nyt pigeband.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/louis_tomlinson_danner_nyt_pigeband.jpg
 All Over

Egentlig har Louis Tomlinson masser af erfaring: Han er selv medlem af One Direction, som i sin tid blev sat sammen i det engelske "X Factor", og han arbejder lige nu på programmet som hjælpedommer for Simon Cowell.

Netop Simon Cowell er også en del af Louis Tomlinsons seneste projekt. De to stjerner arbejder nemlig på at sætte et nyt pigeband sammen. Det skriver Female First.

- Jeg har et lille pladeselskab i gang, så jeg forsøger at arbejde på det i øjeblikket ... Jeg er heldig nok til at arbejde sammen med Simon (Cowell, red.). Vi har gang i et par forskellige projekter i øjeblikket, hvoraf et af dem går ud på at sætte et pigeband sammen, fortæller Louis Tomlinson.

- Det er rigtig spændende at være involveret i den anden side af det, baggrunden, forklarer han om bandprojektet, hvor han hidtil selv kun har prøvet at være den, der blev placeret i en gruppe.

Det gik som bekendt strålende for sangeren, og forhåbentlig får han også stor succes med at være bagom dannelsen af en gruppe.

Louis Tomlinson har navngivet sit pladeselskab Triple String Ltd., og stjernen er meget spændt på at komme i gang med at hjælpe andre kunstnere med at skabe karrierer i musikbranchen.

- Det er noget, jeg har villet længe, forklarer Louis Tomlinson og fortsætter:

- Det er en fantastisk følelse at have muligheden for potentielt at give nye kunstnere en platform. Jeg håber på at skrive kontrakt med nogle rigtig spændende kunstnere hen ad vejen.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold