Hollywood28. oktober 2015

Kendall afslører: Kris og Caitlyn Jenner tvang børn til at vælge side

Da Kris og Caitlyn Jenner gik fra hinanden, tvang de ifølge deres datter Kendall børnene til at vælge side
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kris_og_caitlyn_jenner_tvang_kylie_og_kendall_til_at_vaelge.jpg
 All Over

Hvem ville du vælge, hvis Kris Jenner og Caitlyn Jenner tvang dig til at vælge side? Det valg stillede de to stjerner deres børn over for, da Kris og Caitlyn gik fra hinanden.

Det er deres datter Kendall Jenner, der afslører det urimelige krav i en ny teaser for den nye sæson af familiens realityserie "The Kardashians".

- Far og mor fik mig og Kylie til at vælge imellem dem, siger Kendall Jenner i teaseren.

Kris Jenner og Caitlyn Jenner var gift i 24 år, og skilsmissen gik igennem i marts. Kort efter sprang Caitlyn ud som transkkvinde og gav i den forbindelse et interview, der vendte op og ned på familiedynamikken.

- Alt, Caitlyn taler om, er, at min mor mishandlede hende og var forfærdelig og alle de her lede ting, når der ikke er nogen grund til at svine min mor, sagde Kim Kardashian West i den anledning.

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_west_kris_jenner_caitlyn_jenner.jpg
 All Over

Kim Kardashian West, Kris Jenner og Caitlyn Jenner i august i år. (Foto: All Over)

Kris Jenner selv var rasende over den måde, Caitlyn fremstillede hende på i interviewet, og sagde blandt andet, at hun ville ønske, hun aldrig havde mødt hende.

I dag er tingene dog faldet mere til ro, og familien ses på kryds og tværs.

I klippet her, der stammer fra Caitlyn Jenners eget realityprogram "I am Cait", taler stjernen med Khloé Kardashian, Rob Kardashian og Kim Kardashian West samme dag, som hun offentliggør, at hun skifter køn:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold