Reality31. oktober 2015

Amalie: Silas Holst er fej

Den tidligere ”Paradise Hotel”-stjerne synes ikke det er rimeligt, at hun bliver kritiseret i danserens nye bog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/silasogamalie.jpg
 All Over og Claus Poulsen

Danser og skuespiller Silas Holst er ikke glad for reality-stjerner. I sin nye bog, ”Helt ærligt” siger han, at livet som reality-stjerne ikke er noget unge bør stræbe efter.

Den tidligere ”Vild med dans” danser fortæller i bogen, at han har mødt mange piger, der vil bytte liv med blandt andre den tidligere ”Paradise Hotel”-babe Amalie Szigethy i 24 timer.

- Tænk en gang, at det er gået hen og blevet en drøm for rigtig mange unge at leve den slags liv. Ambitionsniveauet må virkelig være dalende, når de ser op til andre unge, der er med i den slags programmer, står der i bogen.

Amalie Szigethy mener, Silas Holst er helt galt på den, når han bruger hende som eksempel.

- Det er syv år siden, jeg var med i ”Paradise Hotel”, hvor jeg drak og kyssede og hvad jeg ellers gjorde. Jeg har arbejdet min karriere frem i en bedre retning, så jeg synes, det er lidt fejt af ham (Silas Holst, red.) at kritisere mig i bogen. Det burde han have undladt. Jeg synes overhovedet ikke, at jeg er et eksempel på, at det kan gå galt i reality-branchen. Jeg er en fighter, og jeg har kæmpet mig op til det bedre, siger Amalie Szigethy til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold