Nyheder3. november 2015

Problemer hos Ane & Ulrik: - Der er dårlig stemning

I aften melder hverdagen – og ikke mindst problemerne – sig hos parrene i ”Gift ved første blik”. Særligt Ulrik & Ane har svært ved at finde melodien – se et klip fra aftenens program lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/121113659.jpg
 DR1

I aften begynder hverdagen for alvor at melde sig for de fire par i ”Gift ved første blik”. Bryllupsrejsen er så småt ved at være forbi, og nu er det tid til, at parrene flytter sammen og får hverdagen op at køre.

Men det er ikke lige let for alle parrene – og slet ikke for Ane & Ulrik.

Ane & Ulrik kom ellers godt ud af det under selve bryllupsfesten, men på bryllupsrejsen til Kroatien begyndte det at gå skævt for Ane, der er børnesygeplejerske og Ulrik, der arbejder som koordinator i Svendborg kommune.

Parret rendte ind i kontroverser og kunne ikke blive enige om, hvor de skulle sidde og slappe af. Og efter at parret er kommet hjem, er problemerne der stadig.

- Allerede på dag ét synes jeg, at jeg ikke lige kunne finde ud af mig selv i det her, og hvor jeg lige skulle stå. Og så er det bare gået stille og roligt ned ad bakke lige siden, siger Ane blandt andet i aftenens afsnit af ”Gift ved første blik”.

I aften flytter parrene sammen i deres nye fælles hjem, og det volder særligt problemer for Ane & Ulrik. Parret har nemlig svært ved at finde melodien og tosomheden.

- Altså når man ikke kan sammen kommunikationsmæssigt, og der er dårlig stemning, så ryger den fysiske tiltrækning også lidt for mit vedkommende, fordi man ser personerne i et andet lys, end man gjorde før, siger Ane i klippet fra aftenens afsnit, som du kan se herunder.

I aften kl. 20:00 på DR1 kan du se, hvordan det går med Ane & Ulrik – og de tre andre par.

Sponsoreret indhold