Hollywood4. november 2015

I iskoldt vand: Nu advarer Island mod Justin Bieber-stunt

Justin Bieber, der nu også kendt for sit imponerende udstyr, riskerede forleden sit gode rygte på Island.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/14.02350690.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Se godt på dette billede af Justin Bieber. Måske er det ikke nyt, at den unge canadier render rundt afklædt, mens han indspiller sine musikvideoer. Men det er nyt, at han forsøger at trodse naturens love.

Således var vandet mellem +3 og minus 3 grader celcius, da disse billeder forleden kom i kassen på Island. Og det er nok til at de fleste mænd ville komme til at lide af øjeblikkelig præstationsangst. Ikke mindst i hvide Calvin Klein-underhylere.

Men det er ikke kun lille 'Biebers' renomé, der er i fare.

For nu oplyser islandske myndigheder nemlig til sitet TMZ, at Justins stunt er decideret farligt. Dødsenfarligt. Og de hårdføre islændinge frygter, at 'Beliebers' nu vil forsøge at gøre Justin kunsten efter.

Rejsefirmaet Jökulsárlón ferðaþjónusta, der arrangerer ture på det smukke vand, fortæller nemlig, at små isbjerge nemt kan komme frem til overfladen - og at man ikke kan overleve mange minutter i det iskolde vand.

Justin Bieber, 21,er tydeligvis for ung til at huske, hvordan Leonardo DiCaprio forgæves kæmpede i lignende køligt vand i 1997-filmen, 'Titanic'.

Sponsoreret indhold