Nu svirrer rygterne igen: Er Taylor Swift blevet single?
LOS ANGELES/SE og HØR: Hvad er det lige, der sker?
Onsdag ankom Taylor Swift, 25, alene til Country Music Awards (CMAs) i Nashville, Tennessee. Og det fik folk til at snakke. Det er nemlig meget længe siden, at hun offentligt har vist sig med den skotske DJ, Calvin Harris.
I sommer virkede det ellers til, at de var stjerneforelskede, og de delte konstant billeder af hinanden på de sociale medier. Men siden september har de slet ikke vist sig sammen. Og det er ret almindeligt, at man tager sin bedre halvdel med til prisuddelinger. I hvert fald til CMAs som er en af de største musik-priser i USA.
I september florerede rygter om, at Harris skulle være blevet spottet ved en Thai-massage-klinik, men historien udviklede sig aldrig.
I stedet har både Calvin og Taylor fastholdt, at deres forhold stadig er godt.
Tirsdag aften var Taylor også alene i byen i L.A.