Ronaldo skulle ikke have været født
Verden ville være gået glip af en fantastisk fodboldspiller, hvis det var gået, som Cristiano Ronaldos mor egentlig ville.
Dolores Aveiro fortæller i den nye dokumentar om sin søn, at hun virkelig overvejede en abort, da hun fandt ud af, at hun var gravid.
- Han er et barn, jeg ville have aborteret. Men det ville Gud ikke have, og jeg er velsignet på grund af det – og Gud straffede mig ikke. Nogle gange laver Ronaldo sjov med mig og siger: ”Du ville slet ikke have, at jeg blev født. Men nu kan du se, hvordan jeg hjælper jer alle sammen.” Og det griner vi meget af, siger Ronaldos mor.
Den 30-årige portugisiske fodboldspiller er pt. kåret til den bedste i verden, og han er i evig kamp med argentinske Lionel Messi om titlen som den bedste.
[node:aller-related-content]
I filmen fortæller Cristiano Ronaldo også om tabet af sin far, der var alkoholiker og døde i en alder af 53 år i 2005.
- Han drak næsten hver dag, og det frustrerer mig, at han aldrig var i stand til at se min succes, fortæller Ronaldo, der fik stor succes i Manchester United og nu i Real Madrid – ligesom han er den vigtigste spiller for det portugisiske landshold.
Her er Cristiano Ronaldo med sin mor Dolores og sin søn. Foto: All Over