Nyheder7. november 2015

Søs Egelind gemte knæbind under dansekjolen

Skuespillerinden Søs Egelind har trænet hele ugen med knæbind, og hun gemte det også under dansekjolen fredag aften.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_a1f4153.jpg
 Claus Poulsen

Skuespillerinden Søs Egelind og partneren Mads Vad dansede sig ind på en delt første plads fredag aften i Vild med dans.

På trods af de gode karakterer endte parret i farezonen, men seerne sikrede, at de er klar til at give den gas på dansegulvet igen næste fredag.

- Jeg havde besluttet mig for at nyde det, hvis jeg røg i omdans. For det var måske sidste gang, jeg dansede, og det skulle ikke ødelægges af risikoen for at ryge ud. Så jeg nød det rigtigt meget og forsøgte at glemme tanken om, at det kunne få konsekvenser, siger Søs Egelind, der er både lettet og taknemmelig over at gå videre

Danseeventyret har ikke været helt uden problemer for parret. Hele ugen har den 56-årige skuespillerinde trænet med knæbind, og under parrets slowfox, der imponerede samtlige dommere, gemte hun også et knæbind under den lange, glitrende kjole.

- Jeg har et dårligt knæ, fordi jeg har danset videre på det, selvom det gjorde ondt allerede sidste fredag. Det kunne godt have været bedre. Vi skulle have danset i morgen, men nu holder vi en dag fri. Det danse-maraton i aften var simpelthen så hårdt, siger hun.

[node:aller-related-content]

Det er heller ikke længe siden, at Søs Egelind måtte træne med en erstatningspartner, da Mads Vad fik en fibersprængning i en muskel i lænden. Han er dog ved at være på højkant igen.

- Vi passer på, men vi har det egentligt okay begge to i forhold til, hvad vi har haft. Jeg tror, at jeg efterhånden er ved at være der, hvor jeg kan begynde at lave lidt løft igen, siger Mads Vad.

Skuespillerindens dårlige knæ kan også være et problem i forhold til dansen, men hun forsøger at fokusere på noget andet, når hun træner eller står på dansegulvet.

- Det hæmmer mig lidt, men det handler jo om at være til stede i det. Jeg har nærmest oplevet at brække mit ben inde på scenen i et teaterstykket, hvor jeg bare fortsatte, griner hun og fortsætter:

- Det er adrenalinen og det skarpe fokus, der gør, at resten forsvinder på sådan en vidunderlig og mærkelig måde. Så kan man klare det.

Søs Egelind og Mads Vad kan opleves igen næste fredag klokken 20.00 på TV2.

Sponsoreret indhold