Jennifer Aniston sur over mandens gaming
Justin Theroux er tit i krig. På skærmen altså. "The Leftovers"-skuespilleren er nemlig helt besat af at spille "Call of Duty: Black Ops 3". Så meget, at hans kone, Jennifer Aniston, er virkelig træt af hans gaming.
Hun er nemlig slet ikke til den slags spil - eller nogle andre, for den sags skyld.
- "Wifey" spiller ikke, fortæller Justin Theroux om Jennifer Aniston, som han blev gift med i august.
Han mener, at Jennifer Aniston simpelthen har misforstået pointen med at spille.
- "Wifey" er sådan: "Hvor er du?" Hun ser det stadig ikke som noget socialt. Altså jeg hænger jo ud med mine venner -teknisk set - og hun siger: "Nej. Du sidder og ser på en skærm og spiller et spil". Hun forstår det ikke, uddyber Justin Theroux til E! News.
Stjernen kan dog godt sætte sig lidt ind i, hvorfor Jennifer Aniston har så meget imod "Call of Duty".
- Tja, det ser underligt ud, når man kommer ind, og de (folk, der spiller spillet, red.) bare sidder der og skriger ind i et headset og slår hinanden ihjel. Jeg tager i krig, og hun forstår det ikke. Jeg kommer tilbage fra krig, og så er hun sur.
Nygifte Jennifer Aniston beholder sit eget navn
Alligevel giver Justin Theroux' fritidsinteresse sjældent anledning til store problemer mellem det nygifte par. Jennifer Aniston bliver måske sur, men hun lader Justin spille.
- Hun ved, at jeg elsker det, så hun er meget tolerant, forklarer Justin Theroux.
Kan du forstå Jennifer Anistons holdning til "Call of Duty"?