Miley Cyrus slikker for velgørenhed
Miley Cyrus slikker på klaver
Den twerkende tungerækker har fundet en ny måde at bruge sit andet talent på (det første selvfølgelig værende hendes musikalitet). Miley Cyrus slikker nemlig løs for at samle penge ind til velgørenhed. Det skriver E!.
I weekenden modtog Miley Cyrus "Vanguard"-prisen for sit arbejde med fonden "Happy Hippie", der støtter unge LGBT'er (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede), da LGBT Center i Los Angeles holdt galla i anledning af sit 46 års jubilæum.
Senere på aftenen var der auktion for at samle penge ind til LGBT Center, og her hjalp stjernen salget på vej ved allerede som en del af sin takketale at slikke rundt omkring på et hvidt klaver med autografer.
Klaveret blev doneret til LGBT Centers auktion af "Orange Is the New Black"-stjernen Ruby Rose, og lidt Miley Cyrus-savl kan altså gøre underværker, for klaveret, som sangerinden slikker løs på i galleriet øverst i artiklen, endte med at blive solgt for 50.000 dollars, hvilket svarer til cirka 347.430 kr.
Ed Sheeran donerer sine Superman-underbukser
I videoen herunder kan du høre Miley Cyrus' takketale, efter hun modtog prisen som årets "Vanguard":