Dronningen sender sin kondolence - læs den her
Dronning Margrethe udsendte lørdag sin kondolence til det franske folk efter fredagens terrorangreb i Paris, der kostede mindst 127 mennesker-
I sin kondolence, som kongehuset har lagt på sin hjemmeside på både dansk og fransk, skriver dronningen, at hun sender sin ”dybeste medfølelse” til det franske folk.
Se de kendtes hilsner til Paris
"Son Excellence le President de la République Française, Monsieur Hollande
Recevez, Monsieur le Président, nos vives condoléances suite aux attentats tragiques qui ont frappés Paris hier. Le Prince Consort se joint à moi pour vous exprimer notre profonde sympathie pour ceux qui sont affectés et pour le peuple français.
Nous vous adressons nos meilleurs vœux pour votre pays dans cette situation difficile."
På dansk:
"Son Excellence le President de la République Française, Monsieur Hollande
Jeg beder Dem modtage min dybeste medfølelse med det franske folk i anledning af de tragiske begivenheder i Paris natten til i dag. Prinsgemalen og jeg udtrykker vores inderlige sympati med alle berørte – med hele Frankrig.
I denne vanskelige situation sender vi de allerbedste ønsker for Deres land."
Aflyser deres koncert i København
U2 aflyser planlagt koncert
Også resten af kongehuset har i løbet af weekenden udtrykt deres sympati med det franske folk oven på tragedien. Lørdag eftermiddag mødte en tydelig berørt prinsesse Marie pressen, efter at hun sammen med sin familie havde talt med den franske ambassadør i kølvandet på fredagens terrorangreb i Paris.
- At være franskmand... det er meget svært, at det kan ske i Frankrig. Selvfølgelig er det svært at forstå, at det kan ske i mange lande, sagde prinsesse Marie med tydlige grådkvalt stemme, inden hun fortalte, hvad der gik gennem hovedet på hende, da hun fik den forfærdelige nyhed.
- Jeg kunne ikke tro på det. Det kan man ikke. Det handler ikke om, hvilket land man kommer fra. Vi er alle berørte sagde Marie, der selv har franske rødder.
Prinsesse Marie havde taget sin ægtefælle prins Joachim og sine børn med til den franske ambassade – og også prins Joachim var tynget af fredagens triste og forfærdelige begivenheder i Paris.
Han havde følgende at sige til pressen efter sit besøg hos den franske ambassadør:
- Vi står sammen. Det er ikke kun Paris og Frankrig, der er ramt. Det er den frit-tænkende og fri- talende verden, der er ramt. Men vi lader os ikke nakke og bøje af fejhedens budskab, sagde prins Joachim, der fik nyheden om terrorangrebet, mens det udfoldede sig sent fredag aften:
- Jeg opdagede det i går aftes og blev derved endnu engang rystet, forfærdet og trist. Jeg blev trist ved tanken om, at det måske er den verden, vi overdrager til vores børn, sagde prins Joachim, inden han tilføjede:
- Det er derfor vi skal vise - ved vores fornuftlige handlinger – at vi ikke bliver knækket, men fortsætter og står sammen.
Op mod 100 døde til deres koncert – bandcrew meldt dræbt
Johnny Depps datter undslap terrorangreb i Paris
Terrorangrebet mod Frankrigs hovedstad begyndte sent fredag aften og varede i omkring tre timer, hvor gerningsmændene gennemførte flere koordinerede og blodige angreb.
Gerningsmænd åbnede ild mod en restaurant, der blev detoneret flere bomber ved fodboldstadionnet Stade de France, hvor Frankrig og Tyskland spillede venskabskamp, mens fire gerningsmænd angreb koncertspillestedet Bataclan. Det var her, at det blodigste angreb fandt sted.
Op mod 100 koncertgæster – der befandt sig i Bataclan for at overvære en Eagles of Death Metal-koncert – omkom, da gerningsmændene først åbnede ild og senere detonerede tre selvmordsbomber.
I alt er mindst 128 mennesker omkommet, mens 300 er indlagt på hospitaler – flere med livstruende kvæstelser. Islamisk Stat har påtaget sig skylden for terrorangrebet.
- Jeg er rørt over at se så mange danskere, der tager en del af den begivenhed, der er en tragedie for hele verden.