Det frække12. maj 2016

Designervaginaer: Ville du købe en flottere mis?

Kunne du finde på det?
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/femidur.jpg
 Skrevet af: Malene Fich Weischer, foto: Shutterstock

Intet er helligt længere – heller ikke dine ædlere dele. Den amerikanske plastikgynækolog David Matlock lever af at lave designervaginaer, så kvinder kan få det helt perfekte underliv. Men findes den perfekte vagina overhovedet? Og er det nu også en god idé at rekonstruere kønsdelene?

Jagten på det perfekte ydre

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/skede-operation.jpg
 Skrevet af: Tina Jøhnk Christensen - Foto: Shutterstock

Gør din mis smuk og glat

Er dine ydre kønslæber lidt for store? Hænger de inderste kønslæber lidt for meget? Eller er der så meget hud om din klitoris, at du knap kan finde frem til den? Eller har du måske bare set den der fantastiske mis i Playboy, som du ville ønske, du selv havde? Jamen, så har plastikkirurgen David Matlock en laserteknik, som han mener vil kunne hjælpe dig.

I det seneste årti har han nemlig fokuseret på at stramme op og fjerne alderstegnene forneden, så det tilsyneladende ikke bare ser perfekt ud, men sørme også føles perfekt. Har du fået børn kender du (og din mand) måske alt til følelsen af, at det ikke er så stramt som det var engang, og det David Matlock sørme også en løsning på.

– Det handler om at være ungdommelig. Kvinder vil gerne se yngre ud forneden på samme måde som de gerne vil have ungdommelige ansigter. Ligesom de gerne vil have et ansigt som er stramt og fast som et spædbarns, så vil de også gerne have en skede, der ikke hænger og flaprer og viser alderens tegn. Og så skal den føles ligesom da den var helt ung siger David Matlock, der sidder i en hvid kittel på sit kontor i West Hollywood omgivet af før og efterbilleder af de skeder, han har omformet.

Forkæl din mis her

Kloner af Playboy bunnies

David Matlock har specialiseret sig i at ”opgradere” skeder, og der er stor efterspørgsel hos Laser Vaginal Rejuvenation Institute. Venteværelset er fuld af kvinder, der hver har deres problem. Kvinden i 40’erne med de stramme gule træningsbukser er her fordi hun ikke længere føles stram nok efter en fødsel og har ufrivillig vandladning, når hun ler og hoster. Den unge pige på 17 er her sammen med sin mor for at få lavet perfekte skeder, som den de har set i Playboy.

David Matlock er ikke bleg for at vise den ene skede efter den anden frem og præsentere mig for, hvordan det hele fungerer. Han ser særdeles seriøs ud under processen, og han lyder næsten som en båndoptagelse, mens han dirigerer med pinden i en glasskede, han har stående på sit skrivebord. Han ved, at han har fundet en niche for kvinder med et særligt behov, og han mener at vide hvad kvinder vil have.

– Kvinder vil gerne have at klitorisforhuden sidder stramt omkring klitoris. Desuden vil de helst ikke have at de indre kønslæber er større end de ydre og ligesom sidder og flaprer. Det hele skal helst være så glat og stramt som muligt, siger David Matlock og viser på et billede, hvordan han kan fjerne den omkringliggende hud.

Forbilleder for ”designer vaginas”

Plastikkirurgi er generelt i fremmarch. Især i Los Angeles, hvor underholdningsindustrien sætter store krav til skønhed og ungdommelighed. Det er også her pornoindustrien har sit hovedsæde – i San Fernando Valley – og det er pornomodellerne, der sætter standarden for, hvordan mange kvinder gerne vil se ud mellem benene.

– Der er mange kvinder, der ser porno på Internettet og opdager, at sådan ser de ikke ud. Det er ofte her de finder deres forbilleder. Kvinder vil gerne se tiltrækkende ud dernede også. Vi har selvfølgelig en del piger som arbejder som strippere og pornomodeller, men det er på ingen måde kun dem, der vælger at få smukke vaginaer, siger David Matlock.

– Det hører slet ikke til sjældenhederne, at kvinderne medbringer Playboy eller pornoblade og udpeger deres udvalgte vagina som forbillede for deres egne kønsdele. Og ungdommelig er måske det rette ord at bruge, for det er ikke kun kvinder, for hvem alderen har sat sit præg, der kommer i klinikken. David Matlocks yngste patient var bare 15 år gammel, mens hovedparten af patienterne er mellem 20 og 50 år. Meget få har været ældre end 50.

– Det er generelt kvinder, der ved hvad de vil have og som har lavet god research. Det er både sygeplejersker, skolelærere, sekretærer og forretningskvinder. De kommer i alle aldre og har forskellig social status.

Uetisk praktik?

David Matlocks laserbehandlinger vækker ikke lige stor begejstring hos alle. Der er sexologer, som mener, at pornoindustrien har været med til at give kvinder et forkvaklet syn på deres seksualitet og at de direkte er underlagt mænds seksuelle ønsker og fantasier. Sheri Winston, der er forfatter til bogen Women’s Anatomy of Arousal: Secret Maps to Buried Pleasure, mener f.eks. at der er en hel industri som udnytter kvinders mindreværdskomplekser pga. deres kønsorganer. Det samme gælder for gynækologen Cheryl Iglesia, der praktiserer i Washington D.C.

– Det etiske spørgsmål er: Handler det i virkeligheden om, at man udnytter kvinders usikkerhed? Kvinder bliver påvirket til at tro, at der er en perfekt vagina eller en standard for hvordan man skal se ud. Men virkeligheden er en helt anden, siger hun.

The American Congress of Obstetricians and Gynaecologists er enige. Den professionelle sammenslutning af gynækologer finder de æstetiske operationer unødvendige og anser det for et etisk spørgsmål at fortage dem. The American Board of Obstetrics and Gynaecology har ikke anerkendt kosmetisk gynækologi som en underafdeling af deres faglige organisation.

– Det er virkelig bekymrende, at kvinders skønhedsidealer hele tiden vurderes og genfortolkes. Hver af disse operationer indebærer sundhedsmæssige risici, og det største spørgsmål er, om kvinder overhovedet bliver lykkeligere efter de har gennemgået plastikoperationer. Nogle bliver fanget i en ond cirkel, hvor de hele tiden skal ’forbedre’ et eller andet ved deres udseende. Men om de bliver mere tilfredse med deres udseende? Det tvivler jeg på, siger gynækologen Nawal Nour fra Harvard Medical School.

Psykologen Vivian Diller, der har skrevet bogen Face It: What Women Really Feel as their Looks Change and What to Do About It, om hvordan modne kvinder kan håndtere at blive ældre, er enig.

– Hvis man bliver opereret for at rette op på noget, der ikke er perfekt, så er det en forkert drejning at tage. Hvis man forventer at se ung og perfekt ud i en moden alder, så forsøger man at leve op til en standard, som man ikke kan opnå og så vil man altid være utilfreds. Men hvis man derimod bliver opereret fordi man er fysisk skadet eller ’unormal’ på en generende måde, så vil jeg råde kvinder spørge deres læge om at få den rette behandling, siger Vivian Diller om vaginal rejuvenation.

Forbedring af sexlivet?

Det er cirka 50 % af David Matlocks patienter, der får lavet den æstetiske opgradering af underlivet. Den anden halvdel får de såkaldte LVR operationer, som fokuserer på at forbedre sexlivet med opstramning af skedens muskler. Her handler det om nydelse og ikke om udseendet.

– Det var en patient, der gav mig ideen. Det gik op for mig, at der er mange kvinder, der lider under slappe skedemuskler efter en fødsel og det var først og fremmest det, der motiverede mig til at starte min praksis. Jeg fandt ud af, at der var et kæmpe behov og jeg ville hjælpe kvinder med at få sexlysten tilbage, fortæller Dr. Matlock, der blev kendt i USA efter reality TV-udsendelsen om plastikkirurgiske make-overs Dr. 90210.

David Matlock har en MBA i gynækologi, men det var tilfældigt, at han begyndte sin praksis som plastikkirurg. En patient havde klaget over slappe muskler og manglende lyst til sex efter hun havde født flere børn og derfor gik han i gang med at finde en løsning på hendes problem. Dermed startede han en ny gren af gynækologi og grundlagde Laser Vaginal Rejuvenation Institute i Los Angeles, hvor han begyndte at undervise gynækologer som nu også praktiserer overalt i USA og ca. 30 lande verden over. David Matlock er blevet rig, men det er ikke alle der er lige begejstrede for hans succes.

[node:aller-related-content]

– Man har endnu ikke bevist, at disse operationer er effektive, og de kan helt sikkert være skadelige. Området omkring klitoris kan f.eks. let blive beskadiget, og hvor man lagde ud med at ville forøge kvinders sexlyst, kan man komme til at gøre det direkte modsatte, siger gynækologen Cheryl Iglesia.

Selv om der blev foretaget over 5000 foryngende vaginaloperationer i USA i 2010 alene, så er det ikke alle, der ser lige positivt på jagten på den perfekte skede.

– I mine øjne ville det være bedre at finde selvværd og styrke gennem hjernen – og ikke gennem kroppen. Desuden kan jeg ikke lade være med at tænke: hvad bliver det næste, som kvinder skal til at ændre på, siger gynækologen Nawal Nour.

En dyr affære

Man skal have en klat penge på kontoen for at blive opereret hos David Matlock. Det koster mellem 50.000 og 60.000 kroner. David Matlock har opereret omkring 100.000 kvinder og laver i gennemsnit 10 om ugen. Han råder kvinder til at lave en god research og vælge dygtige gynækologer, og afviser på samme tid at der er en stor risiko ved indgrebene. Han anser infektioner for den største fare.

Sponsoreret indhold