Bliv klogere på japansk porno
Den japanske sexindustri byder på en række sære påfund, der kan tilfredsstille enhver tænkelig og utænkelig fantasi. Sæbe-sex, dukkebordeller og tegneserieporno er bare nogle af de mange tilbud.
Seksualitet under forandring
Den menneskelige seksualitet hyldes i japanernes oprindelige religion shinto, og sex er derfor ikke på samme måde som i Vesten forbundet med synd og skyld. I de senere år er kvinder begyndt at fylde stadigt mere på arbejdsmarkedet og universiteterne, og det japanske samfund, der i adskillige århundreder har været ekstremt mandsdomineret, er nu under forandring. Også hvad angår sex er kvinderne blevet mere krævende, og det skræmmer mange japanske mænd, der har været vant til underdanige og opvartende kvinder. På bordellerne kan mændene fastholde rollen som det overlegne og stærke køn, mens kvinderne udforsker deres nyfundne seksualitet i barer med mandlige værter og i stripklubber.
Tag kontrollen over din forbudte seksualitet med et frækt kostume
Sex på de japanske natklubber
På den japanske natklub samles et dusin unge fyre med viltert affarvet hår og mørke habitter omkring en kvinde, der netop har bestilt en flaske champagne til den beskedne sum af 15.000 kroner. Der klappes og hujes, da proppen springer, og glassene fyldes. I denne bar er de traditionelle kønsroller vendt om, så det er kvinderne, der betaler drinksene, mens mændene koncentrerer sig om at se godt ud og grine af kvindernes jokes.
Barer med (dyrt betalte) mandlige værter er de seneste år blevet über-trendy i Japan. Her kan kvinder med penge på kontoen købe sig til lækkert mandligt selskab. Værterne skal dog kunne langt mere end bare at være smækre. De skal kunne flirte, være galante og ikke mindst kunne nedsvælge store mængder alkohol, da de får provision alt efter, hvor meget alkohol deres klienter køber.
Nogle værter tilbyder også seksuelle ydelser og får til gengæld luksuriøse gaver, som kan være alt fra designer-ure til en lejlighed. De mest populære værter er ikke altid dem, der ser bedst ud. De kvindelige klienter sætter ofte mere pris på konversationstalent og et glimt i øjet end et godt udseende. En dygtig vært kan tjene mere på en måned, end en kontorfunktionær tjener på et år. Det er et bredt udvalg af kvinder, der besøger klubberne med alt fra fraskilte kvinder, der fik nok af deres mænd, til single karrierekvinder, der ikke har tid til et seriøst forhold.
Barerne fungerer som et frirum fra det stadigt relativt mandsdominerede japanske samfund. Her er det kvinderne, der sætter dagsordenen. Sidst på aftenen kommer der ofte kvindelige værter, som efter at have forkælet mænd i timevis andre steder, selv vil have samme behandling. Værterne kan også hyres til at agere trofæ-kærester, hvis man for eksempel skal deltage i et bryllup og er single, ligesom det ikke er uset at tage sit boy toy med på shopping eller weekendture.
Sæbe og samleje
Barer med kvindelige værtinder er også velbesøgte af især forretningsmænd, men da det er de færreste værtinder, der går i seng med deres kunder, vil japanske mænd på jagt efter lidt uforpligtende sex som regel vælge et bordel for at få lettet trykket. De eksklusive soap-lands er kendt for deres massøser, der ligger i toppen, både hvad angår udseende og færdigheder. Prisniveauet ligger på omkring 3.000 kroner i timen. Når kunden kommer ind, kan han vælge blandt et udvalg af letpåklædte kvinder. En del af servicen består i, at den prostituerede sæber kunden ind med flydende sæbe og sin nøgne krop.
Japansk lovgivning forbyder prostitution, der involverer almindeligt vaginalt samleje. Lovgiverne glemte imidlertid at inddrage onani, anal- og oralsex, og samtidig er det svært at gøre noget, hvis en mand og kvinde indgår en privat aftale om betalt sex. Derfor er kvinderne ikke ansat af soap-landene - badehusene lejer blot værelser ud til kvinderne, og kunderne betaler et gebyr for selve badet, mens resten aftales med kvinden selv.
Er et sex-bad ikke nok, er der mulighed for at besøgeen imekura, også kendt som en imageklub. Her kan mænd betale for en seance med en prostitueret i rum, der er indrettede til at tilfredsstille noget nær enhver fantasi, som en japansk mand kan komme på. Har man f.eks. altid drømt om at blive serviceret af en fræk sygeplejerske eller snuppe en quickie på lærerens kateder, så er der mulighed for det. Der er rum til alt: Fra klasseværelser, kontorer, prøverum til lægens konsultationsværelse. Hvert scenario er selvfølgelig fuldt udstyret med en kvinde, der spiller den ønskede rolle. Fra skolepige, der dydigt kæmper imod, til fræk sekretær.
Kærlighedshoteller
I et land, hvor plads er en mangelvare, bor mange unge hjemme, indtil de bliver gift. Derfor tyr de ofte til et kærlighedshotel, hvor værelserne kan lejes på timebasis, hvis de vil have sex. En aften i byen vil derfor jævnligt ende på et sådan hotel. Kunderne betaler via et elektronisk panel og bliver derfor ikke set af nogen. Diskretionen er i højsædet. Indretningen er ofte ren kitsch, og værelserne har som regel et tema. Her er alt fra Hello Kitty til rumskibe.
Kærlighedshotellerne er imidlertid et uddøende fænomen. Mange steder er man gået bort fra temaer og har skiftet til et mere moderne og lækkert design. Disse hoteller kalder sig for fashion-hoteller, par-hoteller eller boutiqe-hoteller. Skiftet skyldes til dels, at den japanske regering har indført en ny lovgivning, som kategoriserer “hoteller, der er indrettet på måder, der ikke er nødvendige for et almindeligt ophold” som sexrelaterede virksomheder, og de må kun operere i red light-distrikter.
> Læs også: Dominans kan styrke dit parforhold
Æstetisk bondage
Et erotisk fænomen, der også har fundet sin vej til Vesten, er japansk bondage, der i Japan er kendt som kinbaku (stram indbinding), men som i vesten ofte kaldes shibari (at binde). Kinbaku er en gammel japansk tradition, der er i familie med andre kunstformer som kalligrafi og blomsterkunst. En nawashi (rebkunstner) binder en oftest nøgen kvinde med reb, der danner symmetriske mønstre og står i smuk kontrast til de kvindelige kurver og den glatte hud.
I modsætning til traditionel vestlig bondage spiller kinbaku ikke kun på begreber som dominans og hjælpeløshed/ydmygelse. Æstetik er en helt essentiel del af den japanske bondage. Den erfarne rebkunstner bruger sit kendskab til shiatsu og akupunktur til at placere knuderne og rebene, således at de stimulerer og ophidser den bundne.
I Japan mener man, at kvinder frigør deres sjæl ved at blive fastsurret med reb. De vender så at sige tilbage til en oprindelig form for kvindelighed. Kinbaku har sine rødder i Hojo-jutsu, kunsten at binde fanger, der primært blev udøvet i Japan fra omkring år 1400 til 1700. Her brugte ordenshåndhævere og samuraier reb til at immobilisere fanger.
I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet begyndte man at eksperimentere med erotiske lege, der involverede reb, og en ny form for erotisk Hojo-justu var født. I 1960’erne blev kunstformen så kendt, at man skabte specielle teatre, hvor publikum kunne se en rebkunstner binde en kvinde, typisk en udvalgt fra publikum. I dag afholder de erfarne mestre kurser og udgiver undervisningsvideoer, hvor man instrueres i, hvordan man praktiserer bondagen.
De hollandske hustruer
Hvor sexdukker i vesten ofte er tarveligt oppusteligt plastik, der mest bruges som hadegaver og til polterabends, så har man i Japan forfinet dukkerne, der derfor ofte er meget realistiske og eksklusive silikonedukker.
Sexdukkerne kaldes af uransalige årsager for hollandske hustruer. En af de kendte producenter er firmaet Orient Industry, der fremstiller dukker i 30.000 kroners klassen. Dukkerne kommer med livstidsgaranti, og hvis en kunde mister interessen for sin silikonepartner, kommer firmaet diskret og henter den. Den gennemgår derefter et buddhistisk begravelsesritual, inden den destrueres.
Da dukkerne er dyre, og det langt fra er alle mænd, der er stolte over at opbevare en i privaten, er der også et marked for sexdukke-bordeller. Prisen ligger på omkring 700 kroner for 70 minutter. Men så har dukkerne også både pigenavne og et udvalg af forskellige påklædninger Alligevel er der mandlige kunder, der medbringer deres egne specielle outfits til dukken. Blandt de mest populære modeller er fladbrystede dukker, der ligner og er klædt som skolepiger. De første moderne sexdukker blev i øvrigt udviklet i 1930’erne til den japanske flåde.
Tentakel-porno
Når det kommer til porno, er det japanske marked i en liga for sig. Udvalget er enormt, og tegneserieporno, kendt som hentai, er særdeles populært. En af de mest kendte og berygtede genrer er shokushu goukan også kendt som tentakel-porno. Her bliver uskyldige skolepiger, tegnet med store øjne og bryster, penetreret af tentakler tilhørende blæksprutter eller forskellige former for monstre. Denne form for tegnet erotik har sine rødder i klassisk japansk kunst.
[node:aller-related-content]
En af de første afbildninger af blæksprutteporno blev fremstillet af kunstneren Katsushika Hokusai omkring 1820. I hans værk “Fiskekonens drøm” sørger to blæksprutter for, at en nøgen kvinde får kærligheden at føle. Tentakel-sex handler som meget japansk porno i høj grad om dominans og ydmygelse.
Genoplivningen af tentakel-sex skal også ses som en måde at omgå den japanske censur, der forbyder fremstillinger af penis. Forbuddet resulterede i, at hentai-tegneren Toshio Maeda i 80’erne begyndte at voldtage sine heltinder med tentakler i stedet for kønsorganer, hvilket betød en fornyet interesse for genren. Seksualiserede tentakler optræder også en sjælden gang i vestlige film. I Roger Cormans “Galaxy of Terror” fra 1980 bliver en kvindelig astronaut fanget, voldtaget og dræbt af en orm.
> Læs også: 7 kinky sider du bør kigge på!