Det frække1. juli 2017

Sådan får du det bedste ferieknald

Er du klar til det bedste knald i din sommerferie?
Af af
Par på stranden

Pulsen er i vejret, lysten blomstrer, og verden er bare et dejligere sted. Det er sommer og tid til romancer og frække ferieeskapader. Det er på din ferie, du kan udleve dine fantasier og falde pladask for en fremmed latin lover uden at skulle tænke på, at det nogensinde skal blive hverdag igen.

SPAR 20 PROCENT PÅ LÆKKERT SOMMERLINGERI

Sommeren gør os bare mere lystige og liderlige, og det er ikke kun fordi, vi viser mere hud. Undersøgelser viser, at fertiliteten er i top, når solen står højest på himlen, og at de sexede dufte og varme stråler fra solen kan være med til at ændre ved hormonbalancen og dermed lysten. Ja, og så bliver vi jo heller ikke mindre opstemte af at se en solbrun, smuk, svedig mandekrop smurt ind i olie.

Før du tager på ferie, kan du jo sætte dig ind i, hvilke typer af mænd du kan ramle ind i på stranden, i baren eller i poolen. For hvad der er kutyme i Danmark holder ikke nødvendigvis blandt italienerne, og det handler om at spille kortene rigtigt, hvis din ferie skal fyldes med skøn strandsex eller saftige romancer.

> Læs også: Her er de frækkeste sex getaways

Alpedreng eller macho latino

Du skal være forberedt på lidt af hvert, når du drager på scoretogt til sydens sol. Mens nogle nationaliteter elsker at blive komplimenteret på deres maskulinitet, ynder andre mænd at udføre gentlemanrollen til punkt og prikke – og andre vil bare have dig med en tur i kanen… eller vandkanten. Det gode ved ferieromancer er, at du kan udgive dig for at være lige den, du har lyst til. De mænd, du møder, er sandsynligvis ligeglade og vil foretrække en fræk fantasi frem for at høre om dit job på det lokale bibliotek. Så har du en indre domina gemt i dig, eller har du altid drømt om gruppesex, er det på ferien, du skal slå til.

[node:aller-related-content]

Uanset, hvor højlydt det bliver, skal du nemlig ikke bekymre dig om at skulle se folk i øjnene igen. Sandsynligheden for at dit ferieknald bliver til en længerevarende romance er givetvis ganske lille, og det er derfor på ferien, du skal prøve noget helt nyt. Udforsk dine seksuelle grænser, mød den mand, du aldrig troede, du skulle møde, og dyrk hed sex på stranden til lyden af salsarytmer. Ferien er til for at være fræk, så snup chancen, og husk beskyttelsen, så du ikke kommer hjem med en souvenir, der klør, svier og smitter.

> Læs også: Fri kærlighed og masser af sex på festival i Sverige

Skandinaveren

Er du mindre eventyrlysten, eller har du blot et godt øje til vores skandinaviske naboer? At dyrke sex med en svensker eller en nordmand er ikke meget anderledes end at dyrke sex med danske mænd. Du får blot fornøjelsen af at gøre det på et lidt andet sprog. Der er ikke meget machomand over skandinavere, men kommer der alkohol indenbords, er der som regel held i sprøjten, og så kan der ske hvad som helst.

Den engelske Gentleman

Støder du på englændere på din ferie, kan du enten opleve at få benene slået væk under dig – eller du kan blive involveret i en drukfest med sex og rock n’ roll. Den ene type englænder er høflig, galant og meget tilbageholdende, mens den anden måske er mindre charmerende, men til gengæld langt hurtigere på aftrækkeren. Men kedelige seksuelt, er de som regel ikke. Når det gælder swingerferier og nudiststrande, er englænderne blandt de mest besøgende.

FIND FRÆKKE TILBUD PÅ LEGETØJ HER

Tyroler–tyren

Alpemænd, og tyskere i særdeleshed, er meget velopdragne – og grænser måske endda til det kedelige. Kvadratisk, praktisk og god, om man vil. Får du ham overtalt til en tur på hotelværelset, skulle der dog ifølge rygterne være bizarre påfund og gejl stemning i vente. Som med alt andet tyskproduceret, er kvaliteten i top – også når det gælder sex. Han kan levere varen, og han er næppe kropsforskrækket – så bare giv den gas med skrål, skrig og lystige lege. For med ham er det helt okay bare at være sig selv.

Latinoen

De frække fyre fra Sydeuropa, hvad end de kommer fra Frankrig, Italien, Spanien eller Grækenland, er kvindebedårere af højeste kaliber. Du er deres dronning, så længe det gælder sex – men involverer I jer på et dybere plan, må du være forberedt på, at ingen kvinde kan måle sig med deres Mama. Er du til machomænd, er det latinoen, du skal gå efter. Han kan kysse intenst, hviske dig smukke ting i ørerne og få dig til at føle dig mere kvindelig end nogensinde før.

Amerikaneren

Amerikanske mænd er som oftest de perfekte gentlemen. De holder døren, betaler din middag og har tilsyneladende ingen frække intentioner i første omgang. Han vil overbevise dig om, at han er alt, hvad du ønsker og mere til, men han ved også, at ferien har en deadline, og at han har dig på lånt tid. Vil du sikre dig en nat med amerikaneren, skal du tænke ud over datinglegen – for det er der simpelthen ikke tid til. Overøs ham med komplimenter, lad ham snakke om løst og fast, og lad ham så indtage din krop.

> Læs også: Sådan får du et godt one night stand på din ferie

Sponsoreret indhold