Nyheder25. november 2015

Mads Mikkelsen får ny superrolle

Den danske superstjerne er endnu engang blevet valgt til en international indspilning
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads_mikkelsen_aop8.jpg
 All Over Press

Danske Mads Mikkelsen har efterhånden slået sit store talent fast med syvtommersøm på den internationale filmscene.

Nu får han endnu en rolle i endnu en amerikansk kæmpeproduktion, nemlig en ny superheltefilm ”Doctor Strange” fra Marvel. Det skriver produktionsselskabet selv i en pressemeddelelse.

Og Mads Mikkelsen bliver ikke den eneste store stjerne på rollelisten. Han skal nemlig spille sammen med store Hollywood-stjerner som Rachel McAdams og Benedict Cumberbatch.

Filmen følger neurokirurgen Doctor Stephen Strange, der opdager en verden af magi og nye dimensioner efter at have været med i en stor bilulykke. Optagelserne kommer til at foregå både i London, New York, Hong Kong og i Kathmandu i Nepal.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken rolle den danske filmstjerne skal spille i filmen, men allerede nu går spekulationerne på, om han skal indtage hovedrollen som "Doctor Strange", eller om han hellere skal spille superskurk, som han tidligere har gjort til stor bravur i James Bond-filmen ”Casino Royale”.

[node:aller-related-content]

Marvel står bag en række af de største superheltefilm, nemlig ”The Incredible Hulk”, Iron Man”-filmene, ”The Avengers”, ”Guardians of the Galaxy” og mange flere.

Mads Mikkelsen rolle i ”Doctor Strange” bliver langt fra den første gang, han får en stor rolle i en udenlandsk produktion. Udover at have spillet skurken Le Chiffre i ”Casino Royale”, har han spillet hovedrollen i serien ”Hannibal” om kannibalen ”Hannibal Lecter” og været med i ”Clash of the Titans” og ”Valhalla Rising”.

Sponsoreret indhold