Nyheder27. november 2015

Mukupa har valgt side: Jeg hepper på Ena

Sangerinden har en klar favorit
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/vmd12_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Normalt er de udstemte dansere i "Vild med dans" ikke meget for at fortælle, hvem de regner med vinder det populære danseshow.

Men Karen Mukupa var her til aften meget åben omkring, hvem hun tror vinder "Vild med dans".

- Ena er nærmest mit hjerte, så jeg hepper på hende, fortæller Karen, da hun ankommer på den røde løber sammen med sin dansepartner Michael Olesen.

Men selv om Karen Mukupa har en klar favorit i Ena, så er både hun og dansepartneren enige om, at der kan ske meget i aftenens finale.

- De har begge to mega gang i den i aften, og de har lavet nogle imponerende danse, fortæller Michael Olesen.

Finalen i "Vild med dans" bliver skudt i gang kl. 20.00 i Forum Horsens.

Det er de to skuespillerinder Ena Spottag og Stephania Potalivo, der skal kæmpe om den eftertragtede førsteplads.

Sponsoreret indhold