Paradise Hotel30. november 2015

Paradise Hotel 2016: "Krudte" mistede sin mor

Han er alderspræsident i den nye omgang fra Mexico, og 27-årige Joaquin ”Krudte” Martinez har også oplevet lidt mere end de øvrige på hotellet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20151114-paradise_hotel_2016-tsl-0166.jpg
 Thomas Laursen

Bare 13 år gammel mistede Joaquin Martinez, der er med i den kommende udgave af "Paradise Hotel" sin mor til kræften, og tabet har selvfølgelig sat sine spor i den i dag 27-årige gut.

Blandt hans mange tatoveringer er i dag både et lys og en fredsdue for moderen.

-Man bliver selvfølgelig lidt anderledes af at have mistet. Jeg voksede op med min storebror og min far, men min far klarede det fantastisk. Han var der altid for mig, og havde altid tid, selv om han havde nok at se til, forklarer "Krudte".

På hotellet frygter "Krudte" allermest hjemve, fordi han har behov for at være blandt sine rigtige venner, men "Krudte" lover også masser af fest og ballede i den kommende sæson af "Paradise Hotel".

Og så er han godt tilfreds med de foreløbig fem piger, der har tjekket ind til optagelserne på hotellet i Mexico.

-Der er nok ikke lige nogen af dem, som er min type, men de er alle sammen smukke. Jeg kan godt lide naturlige piger med et smukt ansigt - og ikke for stor en attitude.

Sponsoreret indhold