Hollywood30. november 2015

Simon Cowell betaler 1.060 kr. pr. cigaret i "X Factor"

"X Factor"-mogulen vil have lov at ryge en smøg i tv-studiet - og det koster
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/simon-cowell-betaler-1060-kr-pr-cigaret-i-x-factor.jpg
 Foto: All Over

Tobak skal der til, for Simon Cowell vil gå rigtig langt for at beholde sine smøger. Selv om det er strengt forbudt at ryge i "X Factor"-studiet, insisterer produceren på at tage en cigaret, når han vil have en cigaret - uanset hvor, han befinder sig.

Derfor har musikguruen indgået en aftale, der passer til hans pengepung (som er enorm, hvis nogen skulle være i tvivl): Han betaler simpelthen en bøde på 100 britiske pund, hvilket svarer til cirka 1.060 kr., for hver cigaret, han stopper i munden under liveshowsene, som er i fuld gang i den engelske udgave af "X Factor".

- Igennem sådan en programserie taler vi bogstaveligt talt om tusindvis af pund, fortæller en kilde til Sunday Mirror.

Simon Cowell må virkelig være glad for de cigaretter, for han betaler gladeligt bøden hver gang - ikke fordi han ikke gider stå ude i kulden med de andre rygere, men fordi det simpelthen er umuligt for ham at nå hele vejen ud og tilbage igen i den korte tid, der er reklamepause.

Simon Cowell har tidligere udtalt, at han er bange for, at hans lille søn en dag vil bede ham om at stoppe med at ryge, ligesom han ofte har indrømmet, hvor glad han egentlig er for sine smøger.

- Nogle gange, når jeg har sex, tænker jeg faktisk, at jeg gerne vil skynde mig med at blive færdig, så jeg kan ryge en cigaret, har stjernen udtalt til komiker og talkshowvært Chelsea Handler.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold