Ikonisk rockstjerne død - blev kun 48 år
Sangeren Scott Weiland, kendt fra blandt andet bandene Stone Temple Pilots og Velvet Underground, blev fredag aften fundet død i sin tourbus kort før, at han skulle optræde med sit nuværende band The Wildabouts i USA.
Det skriver flere amerikanske medier.
Scott Weiland, der kun blev 48 år, slog igennem med rockbandet Stone Temple Pilots i begyndelsen af 90’erne, men siden midten af samme årti har han været indblandet i utallige skandaler med stoffer og et stort alkoholforbrug.
Hans udsvævende tilværelse betød blandt andet, at han i 2013 blev smidt ud af Stone Temple Pilots, som han var med til at stifte.
I månederne kort før hans død florerede der flere videoer af ham, hvor han optræder til koncerter tydeligt er påvirket. Det er endnu uvist, hvad der har taget livet af den blot 48-årige musiker.
Det er anden gang på kort tid, at The Wildabouts bliver ramt af en tragedie.
Enke om afdøde Robin Williams: Han blev vanvittig
Tilbage i marts måned døde bandets guitarist Jeremy Brown blot 34 år gammel.