Ed Sheeran dropper medier og rejser væk
Du skal ikke regne med opdateringer på de sociale medier fra den engelske sanger i den nærmeste fremtid.
For som Ed Sheeran skriver på sin Instagram-profil:
- Hej alle sammen. Jeg tager en pause fra min telefon, e-mails og alle de sociale medier det næste stykke tid. Jeg har haft sådan en fantastisk rejse de seneste fem år, men jeg oplever for meget af verden gennem en skærm i stedet for gennem mine øjne. Lige nu er der ikke nogle steder, jeg skal være, og den mulighed bruger jeg til at rejse rundt i verden og se alt det, jeg er gået glip af, skriver "Thinking Out Loud"-sangeren, som netop har færdiggjort sin verdensturné med sit andet album "X", på Instagram.
Men det er altså ikke nødvendigvis dårligt nyt for den britiske sangers fans, at han trækker stikket i en periode. Ed Sheeran har nemlig tænkt sig at bruge tiden på sin musik, som efter hans eget udsagn lyder bedre end nogensinde.
- Til mine fans: Det tredje album er op vej, og det er det bedste jeg har lavet indtil nu. Vi ses til næste efterår, skriver den rødhårede brite.
Ed Sheeran bekræfter rolle i ny Bridget Jones-film
Ed Sheerans seneste album "X" udkom i 2014. Det prisvindende album fulgte op på succesen fra debutalbummet fra 2011 med den lige så simple titel "+".
Et billede slået op af @teddysphotos den
12. Dec 2015 kl. 10:29 PST