Hollywood14. december 2015

Se trailer: Nu kommer opfølgeren til Oscar-belønnet katastrofefilm

20 år efter kassesuccesen "Independence Day" er efterfølgeren klar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/id1.jpg
 Foto: All Over Press)

Husker du katastrofefilmen "Independence Day" fra 1996, hvor menneskeheden var ved at blive udslettet, da fjendtlige rumvæsener angriber Jorden i et gigantisk rumskib?

Efter forgæves forsøg på at kommunikere med rumvæsenerne opfanger en tidligere forsker, David Levinson, spillet af Jeff Goldblum, at rumvæsenerne planlægger at angribe metropoler verden over, inden der er gået 24 timer.

Den 3. juli, dagen før USA's uafhængighedsdag tilintetgør rumvæsenerne New York City, Los Angeles, Washington, Paris, London, Houston og Moskva.

De overlevende amerikanere er søgt ud i et underjordisk testcenter, hvor de forbereder et modangreb.

I et rumskib, som amerikanerne tidligere har erobret, bliver Will Smith og Jeff Goldblum sendt ud på en altafgørende mission for at placere en computervirus i det gigantiske rumskib.

Virussen ødelægger rumskibets forsvarsværker og i et gigantisk slag, hvor USA's præsident, Thomas J. Whitmore, spillet af Bill Pullman, deltager, bliver det fjendtlige rumskib sprængt i luften.

https://imgix.seoghoer.dk/id2.jpg
 Foto: All Over Press)

Bill Pullman (t.v.) er også med i toeren, mens Robert Loggia (t.h.), der spillede general William Grey i "Independence Day", døde i forrige uge. (Foto: All Over Press)

Filmen er et sandt action-drama for drengerøve og andre barnlige sjæle, og selv om plottet kan virke noget uvirkeligt, er det hamrende godt lavet, som kun Hollywood kan skrue sådan en film sammen. Filmen modtog en Oscar i kategorien "Bedste visuelle effekter".

Nu - her 20 år efter - er opfølgeren på vej.

Den hedder "Independence Day, Resurgence" og får premiere verden over den 24. juni næste år.

Både Jeff Goldblum og Bill Pullman spiller med i det kommende action-brag.

Men kan du ikke vente til sommer, kan du nedenfor smugkigge på traileren, der netop er blevet frigivet. Det ser ud som om, der også er smæk for skillingen i to'eren, så der er noget at se frem til.

Sponsoreret indhold