5. Robinson-deltager: Eileen Holm Pehrsson
Vandreture, thaiboksning og bungyjump...
- Jeg er ikke vild, men heller ikke bange for udfordringer, griner 37-årige Eilen Holm Pehrsson, som oprindelig er fra Brøndby, men i dag bor i Vojens, hvor hun især nyder den lokale natur.
Eileen har været gift i to år og har en søn på 13 år.
- De støtter mig fuldt ud - og jeg kan sagtens vinde.
Jeg kan være kold og kynisk, når først spillet går i gang, men jeg er også god til at samarbejde.
Med Robinson får man ligesom hele pakken, men jeg vil da forsøge at være mig selv.
Jeg ved ikke lige, hvor min grænser går. At smide tøjet er nok lidt ekstremt, men er det enten-eller, så vil jeg nok gøre det.
Og min mand vil da sige: Det var hun sgu nødt til, griner Eileen.
- Folk må tage mig som jeg er, men jeg har da ringet rundt til familien. Det synes jeg, jeg havde pligt til - det handler om respekt.
Men de tænker bare; typisk Eileen. Jeg er kendt for at springe ud i lidt af hvert og er nok lidt hende Pippi-tøsen, smiler Eileen, som især fandt godt sammen med Lotte Ebdrup og Linda Andersen Gaisie i dagene før det for alvor gik løs i tropevarmen.
- De er sjove at være sammen med. Jeg synes selv, jeg har god humor - og deres er fuldstændig ens.