Danske stjerner mindes Lemmy
Når en musiklegende som Lemmy Kilmister går bort, kan det ikke undgås at blive bemærket både i musikerkredse og andre dele af kendis-land.
For om end den nu afdøde musiker var tilhænger af den hårde musikgenre i rockens afdeling, så kan man ikke benægte hans indflydelse på musikhistorien, der spænder helt tilbage fra hans unge dage, hvor han arbejdede for selveste Jimi Hendrix.
Derfor har også kendte fra Danmark og dansk-relaterede musikere givet udtryk for deres sorg over Lemmys død i en alder af 70 år.
Blandt andet skriver modellen og den tidligere TV-vært Anne Lindfjeld sammen med et ikonisk billede af musikstjernen:
- Sørgelig, sørgelig nyhed. R.I.P. Troede, han ville leve for evigt. Lad os sørge for, at han gør det.
Tim Christensen, der for tiden har travlt med en genforening af sit gamle rockband, Dizzy Mizz Lizzy, har et kært minde fra dengang, han mødte Lemmy Kilmister på Roskilde Festivalen i 2010.
- Trio-planerne er røget i vasken. RIPlemmy, skriver Tim Christensen til et billede fra festivallen, hvor han står sammen med Lemmy og Dave Grohl fra bandet Foo Fighters.
Musikkens største stjerner hylder rocklegende
Også fra de hårdslående drenge i det danske heavy-band Volbeat har Lemmys død medført nedtrykte miner.
- R.I.P. Lemmy Kilmister (24. dec 1945- 28. december 2015) Fra nu af vil Rock & Roll aldrig være det samme, skriver bandets guitarist Rob Caggiano til et billede af Lemmy Kilmister.
Lemmy døde mandag den 28. december på grund af en aggressivt fremskreden kræft, som var blevet opdaget blot to dage forinden.
Nu er rocksangerens dødsårsag afsløret
Han nåede at udgive 22 albums med sit hovedband Motörhead.
Trio-planerne er røget i vasken. #RIPlemmy #roskildefestival2010
Et billede slået op af Tim Christensen Official (@thetimchristensen) den
29. Dec 2015 kl. 4:21 PST
Et billede slået op af Snap AnneLindfjeld (@annelindfjeld) den
28. Dec 2015 kl. 9:16 PST
Et billede slået op af Rob Caggiano (@robcaggiano) den
28. Dec 2015 kl. 4:29 PST