Nyheder7. januar 2016

Så meget fik Peter Gade for sin Holte-villa

Den tidligere badminton-spiller Peter Gade er efterhånden en garvet herre på husmarkedet i nordsjællandske Holte
https://imgix.seoghoer.dk/media/321129819fa24feba77b55eb74314c96.jpg
 (Foto: All Over)

Nye tal fra tinglysningen viser, at han i slutningen af oktober fik han solgt sin 121 kvadratmeter store villa, og han kan glæde sig over, at det gik hurtigere end sidste gang, han handlede bolig i den københavnske forstad, skriver Boliga Kendte.

Det tog 160 dage og et prisnedslag på samlet set 200.000 kroner, før en køber skrev under på skødet, mens han måtte vente i over et år og slå over 1,1 mio. kr. kroner af prisen, da han solgte sit og ekskonens hus på Østre Paradisvej i Holte i 2012.

Boligsalget og priserne har været jævnt stigende i hovedstadsområdet de seneste år, og derfor kan Peter Gade notere et pænt plus på boligkontoen efter blot tre år som ejer. Med en købspris på 4.275.000 kr. og en salgspris på 4.595.000 kr. har han fået 320.000 ekstra kroner ud af huset.

Knapt så godt gik det, da han solgte sit første Holte-hus i 2012. Villaen havde han ifølge Boliga købt på det opskruede boligmarked i midten af 0′erne for 7,2 mio. kr., men da han solgte ejendommen syv år senere, blev der blot betalt 7.075.000 kr. for huset, og Gade måtte se et tab på 125.000 kr. i øjnene.

Se annoncen for Peter Gades første Holte-villa her

Se annoncen for Peter Gades anden Holte-villa her

Sponsoreret indhold